2010

Noget i mig siger det er lidt for meget at lave status over sit liv. Men nogle gange synes jeg altså det kan være meget anvendeligt. Nogle gange kan det faktisk være opmuntrende, fordi jeg godt kan føle at jeg ikke har lavet noget et helt år, men så viser det sig at jeg alligevel har lavet lidt. Jeg synes også det er et godt redskab til at gøre status over hvilke mål for året man har nået, og hvilke mål man vil satse på i det kommende år.

Rejser: Berlin, Prag, Bruxelles, Island, Norge

Koncerter (hvor jeg medvirkede): ca. 42

(store) Værker (jeg har spillet/sunget): Schostakovich: 5. symfoni, Rachmaninov: Vigilie vesper, Faure: Requiem, Händel: Messias, Hans Krása: Brundibár

Operaer (jeg har set): Dvorak: Rusalka (prag), Alban Berg: Lulu (Kbh)

Festivaler: (cph) Queer Festival 

Største begivenheder: flyttet til Hvidovre, startet på musikvidenskab på KU, erobret to norske bjerge: Besseggen (1743 moh.) og Galdhøpiggen (2469 m), stoppede i Landskoret, alle de nye dejlige og spændende jeg har mødt, turen til Island


Blog: jeg synes ikke jeg har skrevet nok på den her blog. Det skyldes nok mest dovenskab og at der er sket så mange ting efter jeg flyttede, at jeg ikke kunne finde ud af hvad jeg skulle starte med at fortælle om. Til gengæld har jeg startet bloggen Queerliebe, som er blevet et blogger-kollektiv, og det er jeg rigtigt glad for!

Status på mål for 2010:

 - blive optaget på MGK på klassisk sang - nej. Jeg gik til optagelsesprøve, men kom desværre ikke ind.
- flytte til Kbh - tjek! næsten - det blev til Hvidovre, men jeg er tilfreds.
- finde et job - tjek! Jeg blev lærervikar og kirkesanger flere forskellige steder
- begynde til spinning - nej
- begynde at dyrke yoga - tjek! men ikke så meget som jeg gerne ville
- være mere social - tjek! Jeg har virkelig prioriteret at være sammen med andre mennesker efter jeg flyttede, det har ellers aldrig rigtigt været noget jeg har sat tid af til. Jeg synes jeg har fået rigtigt meget ud af det.
- tage på pilgrimsvandring på Caminoen - nej. Det hele var planlagt, men økonomien var ikke til det alligevel. Det bliver måske realiseret i 2012.
- besøge Sidsel i Berlin - tjek! En rigtig god tur.
- få en tattoo - nej
- besøge Taizé-klostret i Frankrig - nej
- forblive sXe - nej. Jeg valgte at bryde det engang i maj og har siden da drukket få gange. Jeg er nu back on track på 4. måned! Men har valgt ikke at kalde mig straight edge mere. Jeg har ikke brug for det. Det får mig til at tvivle mere end det hjælper mig.

Mål 2010

Jeg arbejder stadig på mine mål for 2011.... de kommer snart. Det behøver ikke være før årsskiftet, da det ikke er rigtige nytårsforsæt som absolut skal gælde fra 1. januar


Godt nytår!

Koncerter - vinter

Her bringes en oversigt over koncerter jeg medvirker ved i decembe
- opdateres løbende

Kammerkoret Euphonia: Händels Messias
4/12 - Marmorkirken (Frederiks Kirke) kl. 16
5/12 - Mamorkirken kl. 16


MIs store julekoncert: 3 forskellige kor/ensembler med studerende fra musikvidenskab
17/12 - Sankt Pauls Kirke kl. 16.30 - gratis entré

MUKOs julekoncert: musikvidenskabs klassiske kor
En konceptkoncert med temaet "Rundt om julen"/Julens Cyklus
Dirigent: Nenia Zenana
19/12 - Bethlehemskirken kl. 19
Gratis entré

MI korledelsesprojekt-koncert
Studerende fra musikvidenskab viser arbejdet med deres forskellige kor/ensembler
20/1 - Kulturhuset Islands Brygge kl. 17

FAUST: Nytårskoncerter med Jesper Buhl, baryton
Traditionelt nytårsrepertoire suppleret med Bruchs Kol Nidrei og Borodins Polovtsian Dances og filmmusik fra blandt andet Star Wars
Dirigent: Christian Hørbov-Meier
9/1 - OD-hallen, Ollerup
16/1 - Nordfyns Efterskole
23/1 - Carl Nielsen Salen, Odense Koncerthus - entré: 40 kr, studerende gratis

Er du musiker?

Jeg har altid villet svare JA, men nu ved jeg det ikke længere. Meget er ændret og sat i et andet perspektiv efter jeg er flyttet til Kbh. Dette er ikke baseret på min personlige emo-mening, men på professionelles udtalelser. Her er jeg intet som sanger. Jeg kan ikke få et kirkejob nu. Min stemme er umoden og utrænet og ikke kraftig nok. Ingen MGK og ingen amatørkor til mig. Jeg har indset at jeg ikke er rigtigt god til at synge, ikke en god sanger – endnu, selvfølgelig - jeg kan trænes op, men alligevel. Jeg kan meget mindre end jeg selv troede/syntes. Dermed har jeg indset at jeg ikke er rigtigt god til noget. I hvert fald ikke inden for musik. Ikke sang, ikke cello (mere), ikke klaver, ikke øvning eller discipin

Hvad så nu?

Er ”musiker” stadig min identitet? Har jeg nogensinde haft noget at have det i? Kan jeg virkelig noget eller er jeg bare – som en altoverskyggende sætning fra et af mine utallige sammenbrud:

”et ynkeligt menneske som gør et ynkeligt forsøg på at lave kunst”?

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. Jeg får det fysisk dårligt af at stå og kigge på hylden med selvhjælpsbøger på biblioteket. Jeg sætter mig ind i et øvelokale og får det bare værre og værre. Jeg kan ikke holde ud at høre på min egen stemme. Har ikke lyst til at åbne munden, så lyden kan komme ud.

Men hvad skal jeg så lave?

Jeg aner det ikke.

sang

Det er så længe siden jeg har skrevet en ordentlig blog som rent faktisk handler om hvad jeg går og laver, at jeg stadig tænker over hvordan jeg kan skrive en update som ikke fylder alt for meget... Der er sket mange ting siden sommerferien og jeg har flyttet mig meget. Både fysisk og på andre måder. Den største forandring er nok at jeg (endelig!) er flyttet til København og er begyndt at læse musikvidenskab på uni. Har haft en virkelig god studiestart og er sikker på det er et studie for mig :)
En mere uddybende opdatering følger forhåbentligt....

Her er en sang jeg er totalt besat af for tiden og hører hele tiden. Er også selv gået igang med at synge den. Jeg er især vild med den her udgave:

Ave Maria - Caccini

Free hugs cph

Igår var en ret fantastisk dag. Det startede med at der var en fyr på facebook som havde oprettet eventen "Krammedag", som var igår. Inspireret af Free Hugs Campaign, fik jeg samlet 3 friske unge mennesker, og sammen stod vi i Købmagergade (ved rundetårn) med et "free hugs"-skilt. Vi fik mange kram af mange dejlige mennesker! :) Efter lidt tid fik vi tilfældigvis selskab af folkemusik-trioen Dreamers Circus, som spillede virkelig fed musik. De kom og fik et kram og inviterede os til at stå tættere på dem, og sammen skabte vi den bedste god karma stemning... i sin helhed en fantastisk vellykket dag med masser af gratis kærlighed! <3 

Det kommer til at ske igen... så watch Købmagergade, og kom og få et kram! :)

Jeg har et stort behov for at skrive. Jeg har et stort behov for at tænke. Jeg har et stort behov for at føle. Jeg har et stort behov for stilhed. Jeg har et stort behov for larm. Jeg har et stort behov for at flippe ud. Jeg har et stort behov for kontrol. Jeg har et stort behov for kaos. Jeg har et stort behov for fred. Jeg har et stort behov for at være et menneske. Jeg har et stort behov for at være et dyr. Jeg har et stort behov for at være smuk. Jeg har et stort behov for at være grim. Jeg har et stort behov for natur. Jeg har et stort behov for by. Jeg har et stort behov for Gud. Jeg har et stort behov for fri vilje. Jeg har et stort behov for kvinder. Jeg har et stort behov for mænd. Jeg har et stort behov for hav. Jeg har et stort behov for træer. Jeg har et stort behov for at skabe. Jeg har et stort behov for at destruere. Jeg har et stort behov for tryghed. Jeg har et stort behov for tvivl. Jeg har et stort behov for relativisme. Jeg har et stort behov for en absolut sandhed. 

September

Jeg er lykkelig. Det tør jeg godt sige. Selvom min økonomi stinker, og jeg ikke har fået øvet idag. Selvom jeg ikke er forelsket, selvom jeg ikke har haft sex i et år, og selvom min aftensmad var et gratis æble, som jeg tog til en reception igår. For det er slet ikke det, det handler om. Hvad er det så? Det er følelsen, og kun følelsen, og stemningen måske. Forholdet til existensen, måske. Man kan ikke sige præcis hvad der skaber følelse, som man altid har indeni i en eller anden form - men vi vil gerne tro at man bevidst kan skabe en bestemt følelse ved at gøre noget bestemt - men det er løgn. Og det ved de fleste sådan set godt. Men vi er jo opdraget sådan...
Hvad handler det så om? Lige nu. Lige nu handler det om at jeg kan være mig selv, eller i det mindste lever i en illusion om at jeg kan. At jeg ikke skal skjule mig og være bange. Det handler om udfoldelse. Og det handler om at jeg er ung og har en masse energi og idealer, visioner og planer, og det handler om lige nu. Bare nu. Følelsen lige nu. Uafhængigt af ydre omstændigheder. Upåvirket af al verdens lort. Et ungt og spændstigt menneskes egotrip og totale tilstedeværelse i en stemning, et glimt af ungdommens ukuelige optimisme. Det går nok - vi satser - og hvis det går galt, så er der nok en mening med det. Ifølge en højere, måske guddommelig, vision/plan. En øm naivitet. En overbevisning om at alt - set i et større perspektiv - er gennemsyret af kærlighed. Og det er pisse smukt!

Gud er gud

Her bringes et citat, som jeg har været meget optaget af på det seneste...

"En virkelig civilisation interesserer sig ikke udelukkende for menneskets dyriske behov, men for at sætte mennesket i stand til at forstå dets forhold til Gud, den højeste fader. Man kan lære om dette forhold til Gud gennem en hvilken som helst proces - igennem kristendom, igennem den vediske litteratur, eller igennem Koranen - men under alle omstændigheder skal det læres. Formålet med denne Krishna-bevidsthedsbevægelse er ikke at gøre kristne til hinduer eller hinduer til kristne, men at fortælle alle, at det er menneskets pligt at forstå dets forhold til Gud. Man er nødt til at lære dette, ellers spilder man blot sin tid på at engagere sig i dyriske tilbøjeligheder. Vi bør alle forsøge at elske Krishna eller Gud. Hvis man allerede har en metode, bør man praktisere den, eller man kan komme og lære sig denne proces. Man bør ikke fordumsfuldt sætte sig imod valget af en fremgangsmåde frem for en anden."


- "En uforlignelig gave" af Sri Srimad A.C. Bhaktivedanta Swami Prabhupada (grundlægger af ISKCON)

Anerkendelse

Nogle gange kan det være svært at vide hvad man egentligt vil, og hvordan det stemmer overens med det man gør. Nogle mennesker ved hvad de vil, og gør det. Andre ved ikke hvad de vil, og gør bare det samme som de andre. Andre ved godt hvad de vil, men fortsætter alligevel med at gøre noget andet end det. Måske gør de det samme som de andre.
Hvorfor?

Jeg tror en af de dybeste længsler i mennesket er længslen efter anerkendelse. Det er noget man får fra andre mennesker, og ofte må man gøre noget for at få den. Jagten på anerkendelse driver os således til langt de fleste af vores handlinger. Jeg tror at denne længsel efter anerkendelse kan overskygge ens egne ønsker og hvad man egentligt vil. Således at man tror det man gør er noget man vil, selvom man måske inderst inde ikke vil. Der er mange som siger - jeg gør det ikke fordi de andre gør det, jeg gør det, fordi jeg selv har lyst til det.

Ja, du har sikkert lyst til det, men hvorfor har du lyst?

Svaret på dette spørgsmål vil for mig at se i mange tilfælde være, at du har lyst til at gøre det, fordi det vil føre til en anerkendelse fra andre mennesker, og den har du lyst til at få. Det har jeg også. Så det er sådan set ikke løgn, at man har lyst til det. Men hvis man i bund og grund bare gør det for at få anerkendelse, kunne man så ikke finde en lidt mindre destruktiv måde at opnå anerkendelse på? Det er faktisk et interessant spørgsmål, hvortil man kan fristes til at svare nej. For alle har brug for anerkendelse. Det vil sige at de andre også har brug for din anerkendelse af deres handlinger. Det vil sige at du er nødt til at deltage i deres (mere eller mindre destruktive) handlinger for at få deres anerkendelse. Netop fordi de har brug for din anerkendelse, og ved at deltage i deres fælles handlinger, så anerkender du dem som acceptable/gode. Det er ikke dig som er svag, for de har ligeså meget brug for dig som du har brug for dem.

Hvordan kan man så undgå at blive tilskyndet til at gøre det for de andres skyld, som man tror er ens egen?

Hvordan kan man undlade at gøre det uden at blive ulykkelig over den manglende anerkendelse?

Det kan du først i det øjeblik deres anerkendelse ikke betyder noget for dig. For i det øjeblik kan du handle efter dine inderste ønsker, din egen grundlæggende vilje, som ikke bunder i jagten på anerkendelse. Hvis du ikke ønsker deres anerkendelse, så er der ingen grund til at gøre noget for at opnå den, ligesom deres manglende anerkendelse, med deraf muligvis følgende udstødelse, ikke kan gøre dig ulykkelig. Nu ser det måske ud som om at du er taberen, fordi du ikke har deres anerkendelse, men taberne i denne situation kan sådan set gå hen at blive de andre, så længe de stadig har brug for din anerkendelse.

Forår

Forår er en følelse. Foråret er fysisk. Alt sker af nødvendighed. Jeg har brug for træerne. Jeg har brug for at være skaldet. Jeg har et fysisk behov for at synge. Lyden skal ud! Du skal ud. Solen giver mig håb. Forårets fysik giver mig lyst. Existensen afsløres som nydelse i sig selv. Vi lever videre, fordi vi har lært at der altid kommer en lykkelig dag til. Det er nødvendigt at vente.

Sprød ungdom

Jeg tager tanken
om en buket friske tulipaner
og placerer den mellem
mine læber
duften
spændstigheden
grøn sprødhed
mellem tænderne
lyden
af forår

Post-optagelsesprøve-krise, skaldede mennesker og børn

Jeg har været til mgk-prøve. Efter prøver har man det altid sådan lidt - hvad så nu? Hvad skal jeg nu øve på? Hvor er målet? Og hvis man, ligesom mig, ikke består prøven - hvad skal jeg så med mit liv? Ja, jeg kom ikke ind. Jeg er skuffet, for jeg havde faktisk regnet med det. Endelig var jeg begyndt at tro på det. Nu kan jeg gøre hvad som helst næste år, og det er jo egentligt fint nok.
Hvad så nu? Svaret er simpel: LYDEN SKAL UD - øv videre! Jeg giver ikke op.

Forleden fik jeg lyst til at blive skaldet igen. Bare en lyst. En længsel efter følelsen af at bilde sig selv ind man er bare en lille smule fri. Men straks kom en masse indvendinger op. Tilfældige mennesker, som vil synes det er dumt, for du har jo så pænt og sundt hår. Mor som vil sige at det vil gøre dine muligheder for jobs mindre, og hvad nu med dit nuværende job, og sådan kan man ikke gå rundt og se ud når man er voksen. Helt ærligt. Der blev jeg lidt overrasket. Der tændtes en gammel flamme af vrede i mig. Hvor kan jeg ikke uden videre klippe mig skaldet bare fordi jeg har lyst? Fordi jeg er en kvinde. Og det er rigtigt. Skaldede mænd er accepteret. Det forringer ikke en mands jobmuligheder, medmindre man er tatoveret eller ligner en nazi. Og hvis jeg skulle blive fyret fra mit job som lærervikar, ville det så ikke være for langt ude? Hvad er det for et samfund, hvor frisure er en begrænsning?
Kan det virkelig passe, at danske kvinder anno 2010 ikke frit kan vælge frisure uden at ødelægge deres muligheder i samfundet?
Jeg håber nogle vil læse dette og debattere det.
Og nu bliver du jo bare skaldet for at gøre oprør og få opmærksomhed, den er så gammel, du er umoden.
Nej, hvis jeg vælger det, er det fordi jeg har lyst.

Nå ja, og så er jeg skruk. Det er forfærdeligt. Ustyrligt. Fysisk. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre ved det. Måske ingenting.

Glædeligt forår

Koncerter forår 2010

Her er en oversigt over de koncerter jeg medvirker ved.

Vor Frelser Kirkes Kor: Vigilievesper op. 37 af Rachmanninov:
14/3 - Sct. Catharinæ Kirke, Ribe kl. 16
21/3 – Hvide Sande kl. 19.30
24/3 - Mariehøj Kirke, Silkeborg kl. 19.30
27/3 - Trinitatis Kirke, Fredericia kl. 16
28/3 – Vor Frelser Kirke, Esbjerg kl. 19.30

Brundibar – tjekkisk børneopera af Hans Kràsa på Grene Scenen i Skjern (cellist i ensemblet)
3.-9- april

Domkirketurné med Landskoret:
17/4 – Odense domkirke kl. 15
18/4 – Haderslev domkirke kl. 16.30
19/4 – Aalborg domkirke kl. 19.30

EUS: Koncertrejse til Prag med violinisten Lada Fedorova
29/4-5/5

FAUST: Koncert med Schostakovitch 5. symfoni
7/5 - Ollerup Efterskole kl.19
8/5 - Faaborgegnens Efterskole kl. 16
9/5 - Rådhussalen, Odense kl. 15

14/5 – Landskoret: Koncert i Nørrelandskirken, Holstebro kl. 16.30
15/5 – Landskoret: Koncert ved Danske Kirkedage i Viborg, Houlkær Kirke kl. 10.30

EUS: Ribes 1300 års jubilæum
16/6 - EUS spiller med Sigurd Barrett i Vedels Anlæg, Ribe kl. 13
18/6 - EUS spiller Promenadekoncert med Pernille Tommerup og Thomas Krogh, Ribe kl. 16

Esbjerg Festuge:
21/8 - EUS spiller Promenadekoncert med Pernille Tommerup og Thomas Krogh, Torvet i Esbjerg

MGK

26. marts skal jeg til optagelsesprøve til mgk! Der er jo over en måned til, så jeg har masser af tid, det er så godt. Nu skal jeg til at finde en pianist, og jeg skal have planlagt et eller andet, hvor jeg kan komme til at synge for nogen. For det har jeg ikke rigtigt prøvet endnu. Og fra nu af skal der øves hver dag, også klaver, host. Jajaja!

Berlin

Jeg har lige været et smut i Berlin for at besøge min kære veninde Sidsel, som jeg kender fra Orkesterefterskolen. Et meget kreativt og kultiveret menneske, og en stor inspiration for mig. Jeg er ikke den store turist, og har været i Berlin 2 gange før, så vi så ikke rigtigt nogle seværdigheder som sådan. Vi besøgte to veganske caféer, de kan anbefales.

Café Vux Richardstrasse 38, Karl Marx Platz
En lille hyggelig café med diverse kaffe og kager og et lille udvalg af sandwiches/bagels. Vi delte et mega stykke lagkage, Mmh. Lys og simpel indretning. Oplysende foldere om veganisme og homo/queer-blade.

Mig

Sidsel

Hans Wurst Vegan Café Dunckerstrasse 2a, Prenzlauer Berg

Småt men godt. Hyggelig indretning. Et lille udvalg af varme retter, sandwich og et større udvalg af kaffe, the og øl. Lave priser. Ca. 5 euro for en sandwich.

Kartoffelsuppe

Tofuburger

Sandwich med salat og røget tofu

Og to koncerter:

Dvorák: Klaverkvintet A-dur
Hver tirsdag er der gratis koncert i Philharmoniens foyer med musikere fra Berliner Philharmonikerne. Tror det altid er en form for kammergruppe. Jeg hørte en klaverkvintet af Dvorak. De havde en god lyd, altså musikerne er jo pisse gode, men det var lidt svært at høre noget i rummet, for det var så stort. Og det virkede nogle steder som om musikerne ikke var så godt forberedt som de kunne have været. Men det var jo også bare en frokostkoncert... hvis man kan sige det.

David Daniels (kontratenor), Martin Katz (klaver): Liedkunst - Kunstlied
Jeg fandt tilfældigvis ud af, at David Daniels skulle synge i Philharmoniens kammermusiksal. Koncerten var en blanding af forskellige lieder og uddrag fra operaer, hovedsageligt barok. Det var en smule uvirkeligt at sidde og se på en mand med fuldskæg, som sang i et så lyst register, men utroligt fascinerende. Han havde et godt nærvær, og en fantastisk smuk klang, det var nærmest guddommeligt. Men nu er jeg måske også direkte ukritisk, fordi det var min første koncert med en kontratenor. En rigtig god oplevelse.

Alt i alt en god tur. Det var godt at komme lidt væk, har jo indtil videre brugt mit sabbatår i Danmark. At se en sanger optræde, har motiveret mig endnu mere til at øve. Jeg kender endnu ikke datoen for MGK optagelsesprøve, men håber snart jeg får den, så jeg kan få skaffet en pianist. Det bliver spændende. Jeg har fastlagt mit program:

Mozart: Voi che sapete
Händel: Spring is coming

Talenter

Jeg har indset at det der med energien svinger meget op og ned, så jeg nyder bare de dage jeg har meget energi. Jeg var i kirke i søndags for at synge. Det var septuagesima søndag, og dagens tekst (Matt 25,14-30) inspirerede mig til at skrive denne blog om et emne, jeg længe har gået og tænkt over. Nemlig det jeg kalder potentiale, i Matthæusevangeliet kaldt talenter og en del af det, Martinus kalder talentkerner. Teksten handler om en herre, som giver sine tjenere nogle talenter (penge), de skal passe på. De to som får flest, handler med dem, og får flere. Den tredje, som kun får en talent, graver denne ned og giver det samme antal tilbage til herren da han kommer tilbage. Herren bliver vred over, at tjeneren ikke har udnyttet talentet til at tjene flere. Det endelige direkte budskab i teksten lyder "For enhver, som har, til ham skal der gives, og han skal have overflod, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har." Dette er en smule forvirrende, fordi det, i modsætning til mange andre lignelser i bibelen, er den, der har mindst, som der bliver taget fra. Jeg synes stadig teksten er svær at forstå, men det er noget med, at man skal bruge de talenter der er givet en (her taler vi ikke kun om penge)
Hele teksten kan læses her
Jeg vælger at bruge ordet potentiale, da det er det ord, som er gået igen og igen i mine tanker. Hvad er et potentiale egentligt, jeg ved ikke om jeg ved det. For mig er det muligheder, en mulighed for at opnå en vis tilstand, evnen til at kunne tilegne sig visse færdigheder. Ofte er et potentiale ikke noget man selv har gjort noget for at få, men noget som er givet en. Men når det kommer til at udnytte dette potentiale, er det altafgørende at man selv gør noget for det. Når ordet potentiale har faret rundt i mine tanker, er det mest i forbindelse med uudnyttede potentialer eller forspildte potentialer. Uudnyttede potentialer kan være noget, man endnu ikke selv har opdaget. Et forspildt potentiale derimod, er når man selv er klar over, at man har et potentiale for at opnå en given ting, men på trods af det, ikke gør noget for at udnytte det. Det er en ting der har gået mig utroligt meget på, disse forspildte potentialer, som jeg hver dag ser hos andre mennesker, men også hos mig selv. Et af de potentialer, som stort set alle mennesker har (og utroligt mange forspilder), er potentialet for at have en optimal fysik. Jeg synes det er svært at forklare. De fleste (fysisk normale uden kroniske sygsomme) mennekser er givet et potentiale i form af deres krop. Kroppen har et potentiale for at være sund og fungere optimalt. Dette potentiale mener jeg, er en af de talentkerner, Martinus også omtaler. Jeg mener at mange mennesker forspilder dette potentiale, inklusive mig selv, og dette kan fx ses på at mange mennesker forfalder for hurtigt. Det er noget der har gået mig på længe. Første gang jeg stødte på tanken om et forspildt potentiale, var da jeg for nogle år siden læste om raw food for første gang. Det er en bevægelse, som på mange punkter mener, at den måde vi lever på nu - civilisationens dekadence i form af medicin, alkohol og diverse andre stimulanser og ikke mindst, (animalsk) tilberedt (opvarmet) mad - er 'forkert', dvs at det skader os mere end det gavner. Dette rystede mig meget, for tænk, at alt som de fleste mennesker opfatter som nydelsesmidler er direkte destruktivt og saboterende for vores celler og deres funktioner. Det mest chokerende er dog påstanden om, at tilberedt mad, en ting som de fleste opfatter som uskadeligt og nødvendigt, kan ødelægge vores celler. Hvor vidt denne påstand er sand, kan jeg ikke vide, men man må da sige, at der er et utroligt stort forspildt potentiale i at indtage alle disse ting, hvis kroppen ville fungere bedre uden. Ødelagte mennesker. Det er et andet ord, som stort set dagligt flyver rundt i mit hoved. Jeg ser så mange ødelagte mennesker over alt, hele tiden. Inklusive mig selv. Forspildte potentialer. Følelsen af, at det kunne være så meget bedre, hvis.... Hvis hvad? Hvis vi udnyttede vores potentiale. Potentialet for en god fordøjelse, sunde celler, sunde, rene lunger, og hjertet. Hvis vi havde optimal kondition. Jeg ser på sportsfolk, og deres hjerte er ikke bukket under endnu, det er tydeligt, at mange mennesker ikke udnytter deres hjerte og kredsløbs fulde potentiale. Jeg siger ikke at alle skal være elitesportsfolk, men jeg synes, det er sørgeligt at lade det forfalde alt for hurtigt. Jeg ved at alt dette er skrevet på en forvirrende måde, men det er nok fordi det er forvirrende i mine tanker. Jeg prøver at finde ud af hvorfor det går mig så meget på. Det er som om det er så sørgeligt, at jeg ikke kan holde det ud. Jeg kan få det fysisk dårligt når jeg ser andre mennesker destruere sig selv, når jeg ser mig selv gøre det. Jeg tænker alt dette, mens jeg igen og igen siger til mig selv:
jeg vil ikke være et ødelagt menneske.
Men kan vi udnytte vores potentiale? Hvis ja, hvorfor gør vi det så ikke?

Fortsættelse følger

2010

Jeg har fået min energi tilbage!!! :D I hvert fald idag. Har nok (in)diskrete humørsvingninger. Men nu er jeg endelig kommet op af sofaen, og nu kan jeg slet ikke vente med at komme igang med at øve. Jeg synes det er en passende dag at offentliggøre nogle af mine mål for året, nu hvor jeg er fortrøstningsfuld. Dette er ikke nytårsforsætter som sådan, men ting jeg gerne vil opnå i år. I 2010 vil jeg:

- blive optaget på MGK på klassisk sang
- flytte til Kbh
- finde et job
- begynde til spinning
- begynde at dyrke yoga
- være mere social
- tage på pilgrimsvandring på Caminoen
- besøge Sidsel i Berlin
- få en tattoo
- besøge Taizé-klostret i Frankrig
- forblive sXe

Det bliver godt!

En hyldest til Schostakovitch (om end lidt komisk)

Schostakovitch-kålormen er genopstået! Schostakovitch-kålormen er en kålorm lavet af cirkler af karton, som hver repræsenterer et af Schostakovitchs værker eller modtagne priser i kronologisk rækkefølge! Den er oprindeligt lavet af mig og nogle elever fra Orkesterefterskolens årgang 05/06, og nu hænger den på min væg. Nørdet? Nej da! :)
Dengang kendte vi meget lidt til Schostakovitch som komponist, vi synes bare han lød spændende, så vi valgte at lave et projekt om ham. Jeg kan ikke huske ret meget af det, men nu er jeg begyndt at beskæftige mig med noget af hans musik igen, og så kom kålormen frem :D
Slutningen af 4. sats i hans 5. symfoni, der hvor violinerne og celloerne (måske alle strygerne?) spiller den samme tone meget meget længe i gentagne ottendedele - det er simpelthen genialt og utroligt creepy på samme tid!!!!!!!!! Respekt.

Billeder af kålormen:

Energi, stemninger og russere

Jeg er meget optaget af energi for tiden, nærmest besat. Det er svært at forklare hvilken energi. Det handler meget om den energi, der er inde i mennesker. I deres krop, deres handlinger, deres personlighed, udstråling, bevægelser. Den energi der er indeni mig selv og den energi, som ikke er der. Den energi som fungerer som en drivkraft. Indtil for nylig troede jeg at ens energi eller mangel på samme hang sammen med kosten. Og så søvn, selvfølgelig. Men besat af kost, som jeg er, har jeg længe gået og tænkt, at hvis bare jeg spiser lidt sundere, så vil jeg få mere energi. Og folk der spiser sundt har meget energi, folk der spiser usundt har ingen - enten/eller som jeg er så god til. Men sådan ser jeg det ikke nu. Jeg iagttager andre mennesker, og ser, at de har mere energi end mig. Det tror jeg i hvert fald. Personer som spiser meget mere usundt end mig, drikker alkohol, mega meget kaffe, ryger måske, sover ikke ret meget. De føler sig måske selv trætte, men uanset hvad, så kommer de op hver dag (måske tidligt) og gør det de skal, går i skole eller noget. Forskellen på mig og dem er, at de gør ting, selvom de føler sig trætte. Ergo er jeg kommet frem til, at denne energi ikke nødvendigvis er fysisk betinget, men er mere mental. Der er en energi, som driver folk, måske slæber dem gennem hverdagen, men det er alligevel også en præstation i sig selv. Eller andre, nogle af mine (utroligt inspirerende, iøvrigt) venner, de fleste musikere, som øver hver dag, selvom de måske er fysisk trætte. De har den her energi, drivkraft, disciplin og frem for alt, motivation. Selv føler jeg mig død i forhold til. Energiforladt. Handlingslammet. Som om jeg er gået i stå. Jeg er motiveret for at nå mine mål i tankerne, men har svært ved at motivere mig selv til handling. Jeg går og undrer mig over hvor de andre får den energi fra. Jeg kommer let til at føle mig udmattet, selvom jeg sover nok, spiser sundere end gennemsnittet. Der mangler noget. En drivkraft. Jeg har svært ved at tage mig sammen til at lave noget, nu da jeg hverken har arbejde eller skole. Måske er det bare blevet en vane. Det går mig på. Er jeg doven eller er der noget helt galt. Jeg føler mig gammel. Jeg ved at man ikke kan opnå ret meget uden disciplin, slet ikke i musikkens verden. I det mindste græder jeg ikke mere. Kun når jeg ikke når bussen, men det er heldigvis ikke så tit.
Stemninger er en anden ting jeg er utroligt optaget af. Stemninger omkring personer, ord, situationer og selvfølgelig i musik. Når jeg oplever en stemning jeg kan lide, har jeg virkelig lyst til bare at blive i den. I det univers. Nogle mennesker er der bare en helt særlig stemning omkring. Påklædning, udstråling. Jeg hader når sådan en stemning bliver brudt. Fx når en ung forfatteraspirant, totalt indie-klædt sidder og ryger, og stemningen er bare så kunstnerisk, boheme, ah åh ih, og så personen fx tager en pepsi frem. Det passer bare ikke ind. Men ingen repræsenterer en stemning gennemført. Alle er jo kun mennesker, som også skider og ser tv3. Og det er i orden. Det passer bare ikke ind i alle stemninger.
En helt særlig stemning er der i russisk musik, som jeg beskæftiger mig meget med i år. Jeg skal være med til at synge Rachmaninovs Vigilievesper og med FAUST spiller jeg Schostakovitch 5. symfoni. Det er ganske enkelt fantastisk musik. Schostakovitch har jeg stadig lidt svært ved at forholde mig til, men det kommer. Især Rachmaninov har en stemning, jeg elsker. En lidt middelalderagtig stemning, som i et stort koldt kirkerum i en sten kirke. Det er også kirkelig musik. Jeg kan slet ikke beskrive hvor meget jeg elsker den stemning. Meget melankolsk og alligevel storslået. Det er utroligt. Det er musik, som gør at jeg bare har lyst til at gemme mig langt væk og lytte til det. Og være lykkelig kun fordi den stemning existerer.