onsdag den 21. december 2011

fragmenter

Lige nu kan jeg det, jeg kan nu. Ikke mere. Ikke mindre. Hvad er problemet? Du kan det, du kan, og det skal du vise til nogen. Måske kan du ikke vise alt det, du kan. Men den dag, i situationen viser du det, du gør, og det er det, du kan. og så har du gjort dit bedste.
Der er ingen undskyldninger. Det du kan synge i den situation, er det du synger, sådan er det bare. Bare gør det. Det kan ikke gå galt. Det kan bare gå. Du har den teknik i orden, som du har. Det er kun nervøsitet, men det er også en del af dig. Det bliver også en del af det du kan.

Hvis du gør dit bedste for at forberede dig, så kan du ikke gøre mere, og så bliver du fair bedømt på det, du kan. Og det må du bare lære at se i øjnene, uanset hvad udfaldet bliver. Det vigtigste er at du gør det. "Her er jeg!" Hvis dit bedste ikke er godt nok, er der ikke noget at gøre... andet end at arbejde videre.

Musik skal være ærligt, oprigtigt. Det behøver ikke være stort og teknisk svært. Ærligt og nøgent, som da Clara spillede folkemusik på sin violin. En irsk simpel melodi uden vibrato. Jeg var rørt fra første tone.

Efterfølgende føler jeg ikke selv at min musikalske praksis er ærlig. Klassisk sang/opera virker pt. ikke som det mest ærlige for mig. Det virker opstillet, stræbende efter en bestemt klang, en særlig kvinde- og personlighedstype. Det er ikke naturligt. Men derfor kan det godt fremstå naturligt. Jeg er ikke kun mig, når jeg synger, jeg er også en anden. Men jeg vil kunne se mig selv i det. Men hvad er så ærligt for mig? cello? orgel? som instrument er stemmen det mest oprigtige og autentiske for mig.

Er det genren? Er det et problem? Ja. Kan du gøre noget ved det? Ja. Fortsætte med at udforske, udvikle instrumentet, blive så teknisk dygtig som muligt, så du kan skabe en frihed til at udtrykke det du vil, det du flyder over med. Det må være meningen!

Jeg kan mærke, at jeg har nogle andre idealer end tidligere. Måske handler musik ikke om at kunne spille/synge det og det svære stykke. At få den store karriere. At spille der og der. Måske handler det bare om et ærligt udtryk, og om at røre nogle mennesker, uanset hvor meget de ved om musik. At underholde masserne. Dem der sætter mest pris på din amatørmusik.... beboerne på plejehjemmet. De kulturkristne proletarer i folkekirken. Hr. og Fru. DK til nytårskoncerterne....

Det skal være oprigtigt. MEN derfor kan det godt være god kunst. Måske er folkemusik ikke stor kunst (?), men det gør ikke noget. Det er nogle andre ting der tæller. Det handler ikke om hvad du opnår. Det handler om hvad du fylder din hverdag med.

Måske har jeg alligevel ikke fundet mit ultimative udtryksmedium.

Hvad kan jeg gøre? Ikke andet end at arbejde videre, indtil jeg finder det, og lære at elske processen. Det er jo det der med at udforske sig selv, instrumentet, musikken, som er det fedeste. Ikke selve fremførelsen, koncerten, 20 minutters kosmisk solskin.
Eller er det?

søndag den 18. december 2011

new beginnings

Jeg vil synge! jeg elsker at synge. fordi jeg synes det er det fedeste i verden. det er det jeg vil bruge min tid på, min krop til, arbejde med hver dag. samtidigt er det det der frustrerer mig mest. men det er nice. frustration er en fantastisk drivkraft. det betyder bare, at det betyder noget. jeg er vanvittigt følsom. men det er godt. jeg kan bruge det i kunsten.

jeg har indset nogle ting. det er naturligt for mig at spille musik. sådan er det bare. der er ingen grund til at lade være. jeg kan ikke undvære det. hvorfor skulle jeg stoppe med at spille cello, fordi jeg ikke vil på kons og tjene penge på den? for at få mere tid til ligegyldige musikvidenskabelige ting? nej. enten-eller-mentaliteten skal bare dø.

det handler ikke om at opnå det og det, status, anerkendelse, success (hvad det så end er). det handler om at man hver dag gør det man har lyst til. at man har dedikeret sit liv til sin passion. om man så ikke kommer videre end til Nørre Snede hobby-sinfonietta, så er det ikke det det handler om. hvis du har gjort dit bedste, den største indsats for at udnytte dit eget potentiale for at komme dertil, så er du en success. for du kunne ikke have gjort mere.

den eneste grund til at man skal stræbe efter det og det job (udover at det er fedt at lave kunst haha) er penge! man er nødt til at tjene penge. og hvis man ikke kan tjene penge på musik, så må man få et andet job, og så har man ikke tid til at øve sig... så det handler måske om hvorvidt man virkelig vil have muligheden for at bruge al sin tid på musik. så må man bare øve så meget at man kan leve af det. GO!

jeg trænger til en pause fra verden, yes. pausen fra mig selv har jeg lige udlevet for nylig. jeg vil afstå fra facebook og alkohol indtil jeg begynder på studiet igen (13. februar) - apropos enten-eller.....

Hej hej!

grønkål og kærlighed til folket <3 <3 <3

lørdag den 10. december 2011

Drop offerollen

"Jeg ville være stået tidligere op. Nu når jeg ikke noget. Nu er dagen ødelagt."
Ja, men det gjorde du ikke! Get over it og kom videre.

"Jeg fik ikke øvet igår"
Nå, men det kan du ikke ændre på. Så må du bare komme igang igen idag.

"Det er svært, det er urealistiske krav, jeg er træt, jeg har tømmermænd, jeg er psykisk ustabil, jeg er deprimeret, jeg er ulykkelig forelsket, mine hormoner forstyrrer mig, jeg bliver aldrig bedre"
Vi er ligeglade. Make it work!

"Jeg består ikke prøven, mine drømme bliver aldrig til noget"
Hold kæft og øv! Der er ikke andet at gøre end at prøve.