Viser opslag med etiketten koncerter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten koncerter. Vis alle opslag

torsdag den 14. april 2011

Johannes passion på Christianshavn

Bach til folket! Kom og hør et fantastisk værk i en fantastisk kirke.
billetter kan købes via http://www.vorfrelserskantori.dk/


facebook


jeg vil være at finde i koret...

onsdag den 9. marts 2011

Koncerter forår 2011

Esbjerg Ungdomssymfoniorkester
Dirigent: Poul la Cour
28/3-4/4 - Koncertrejse til Budapest med TGK Esbjerg
Koncerter:
30/3 - Zoltán Kodály Music School, Kecskemét
31/3 - Budapest Cultural Centre med Big Band of the Leo Weiner Music School
3/4 - Scili Cultural Centre


MUKO: Faures Requiem (musikvidenskabs klassiske kor)
Dirigent: Nenia Zenana
Orgel: Rasmus Koppelhus
15/4 - Hellig Kors Kirke kl. 19 - gratis entré
29/4 - Hellig Kors Kirke kl. 19- gratis entré
facebook

Vor Frelsers Kantori: J.S. Bach: Johannespassion
Dirigent: Lars Sømod
17/4 - Vor Frelsers Kirke (Christianshavn) kl. 16
entré: 100 kr. - se mere www.vorfrelserskantori.dk
facebook

Muko: Påskekoncert med Dopplers (musikvidenskabs rytmiske kor)
25/4 - Virum Kirke kl. 15
Program: Gabriel Fauré, Thomas Viggo Pedersen, Leonard Cohen m.fl.
facebook event

Forårskoncert på MI
28/4 - Musikvidenskabeligt institut, lokale 9 kl. 17.30

FAUST: Syddansk Orkesterfestival
Dirigent: Christian Hørbov-Meier
Solist: Brian Friisholm 6/5 - Magasinet, Odense kl. 19.30
7/5 - Rådhushallen, Odense kl. 10
7/5 - Carl Nielsen Salen, Odense kl. 
Program: Carl Nielsen: Symfoni nr. 3, Borodin: Polovtsian Dances, John Williams: Star Wars Suite Tchaikovsky: Rococo Variationer, Tchaikovsky: Pezzo Capriccioso


MUKO: Forårskoncert
8/5 - Søborgmagle


FAUST
19-22/5 - Koncertrejse til Berlin
Koncerter:
20/5 - Husum Skole kl. 10
21/5 - Auen Kirche kl. 18


Sommerkoncert i Hedegårdskirken
19/6 - Hedegårdskirken




updates følger...

lørdag den 22. januar 2011

En dionysisk aften af wagneriske længder

Jeg havde en fantastisk aften igår sammen med den skønneste og smukkeste M, en fantastisk pianist og veninde. Først spiste vi hjemme hos hende og L, ris og linser, danskvand og sprøde tulipaner og cellomusik, mums!

Derefter tog M og jeg ind i Christians Kirke for at se Orfeo af Monteverdi, som siges at være verdens første opera. Den blev opført af studerende fra DKDM (klassisk konservatorium), det var sjovt at se en del kendte ansigter. Det var en god oplevelse. For det første er jeg vild med barokmusik. For det andet var kirken utroligt smuk og stemningsfuld. Der var nogle sangere som skilte sig ud og var sindssygt dygtige... bla. to basser (spillede hhv. Caronte og Plutone) som havde en fascinerende dyb og fyldig klang, det lød seriøst som en drøm. Noget af det fedeste var at musikerne spillede på rigtige barokinstrumenter og så var der især i 1. akt nogle små vokalensembler duetter, terztter og kvartetter osv. - det var så smukt og lækkert! især når det var med 3 mænd.

Nok om det, jeg synes altid det er svært at beskrive musik med ord - sproget er simpelthen for mangelfuldt!

Efter koncerten socialiserede vi lidt med de medvirkende, hilste på dem vi kendte og introducerede hinanden for forskellige folk. Altid en god ting! vi blev inviteret til fest på kons, en oplagt mulighed for networking (som er vigtigt hehe), men vi var ikke lige i druk-humør. Så vi endte på Café Klimt, et sted vi længe havde tænkt på at besøge. Det var et hyggeligt sted med halv pris på alle drikkevarer, men hvor var udsmykningen skuffende! Det ville have været så fedt hvis væggene var fyldt op med Klimts værker, men nej nej.

M og jeg faldt ind i en interessant samtale, som jeg ikke kan huske det hele af. Noget om det disciplinerede liv vs. det mere afslappede (jeg mangler ord til at beskrive hvad jeg mener). Det udsprang af en indre kamp jeg har haft med mig selv længe. Siden jeg stoppede på MGK (2008), tror jeg. De fleste musikere lever et meget disciplineret liv, det er ganske enkelt en nødvendighed. Der er hele tiden et mål, noget at stræbe efter, noget at opnå. Det er fedt, for det kan tilføre en form for meningsfuldhed til hverdagen.

Men på et tidspunkt blev det for meget for mig. Det var i en periode af mit liv hvor jeg omvurderede alle værdier efter først at have nedbrudt dem til at være lige gode - eller ikke eksisterende. Jeg har virkelig svært ved at korte det ned til noget forståeligt, men jeg tror der et spørgsmål der trængte sig på
- handler livet virkelig om at opnå noget hele tiden?

Jeg har lidt svært ved at finde den røde tråd i mine tanker lige nu... jeg tror det for mig handlede om at målet styrede mit liv, det kan selvfølgelig være godt. Men jeg manglede evnen til at nyde processen, vejen til målet. Mit sind var plaget af tanker om alt det jeg ikke kunne - endnu. Tanker om alle dem der var bedre end mig, og hvor ududelig jeg var. Bla bla osv. Nogle vil vide hvad jeg mener...

Jeg vil forsøge at afrunde nu, for jeg vil skrive mere om dette emne i den længe planlagte fortsættelse til det tidligere indlæg "Talenter".

Jeg er helt sikkert blevet bedre til at nyde vejen, processen og har fået et mere "afslappet" forhold til at øve, en tillid til at udviklingen nok skal ske. Men det har kostet noget af disciplinen, og det er noget der meget længe har plaget mig. Så spørgsmålet er om jeg nu vil og kan motivere mig selv til at gøre noget ved det...

Noget andet er at jeg har svært ved at prioritere min tid. Kan slet ikke finde ud af hvor meget tid og energi jeg vil bruge på politik.... uddybning følger.

Federico Cervelli (1625 – 1700),  "Orfeo ed Euridice"

fredag den 21. januar 2011

Hej tulipan

Dagen idag begyndte kl. 14 og byder på verdens første opera iklædt et vanvittigt plisseret outfit. 

For mig er luksus at have råd til danskvand med citrus og sprøde tulipaner.

torsdag den 2. december 2010

Koncerter - vinter

Her bringes en oversigt over koncerter jeg medvirker ved i decembe
- opdateres løbende

Kammerkoret Euphonia: Händels Messias
4/12 - Marmorkirken (Frederiks Kirke) kl. 16
5/12 - Mamorkirken kl. 16


MIs store julekoncert: 3 forskellige kor/ensembler med studerende fra musikvidenskab
17/12 - Sankt Pauls Kirke kl. 16.30 - gratis entré

MUKOs julekoncert: musikvidenskabs klassiske kor
En konceptkoncert med temaet "Rundt om julen"/Julens Cyklus
Dirigent: Nenia Zenana
19/12 - Bethlehemskirken kl. 19
Gratis entré

MI korledelsesprojekt-koncert
Studerende fra musikvidenskab viser arbejdet med deres forskellige kor/ensembler
20/1 - Kulturhuset Islands Brygge kl. 17

FAUST: Nytårskoncerter med Jesper Buhl, baryton
Traditionelt nytårsrepertoire suppleret med Bruchs Kol Nidrei og Borodins Polovtsian Dances og filmmusik fra blandt andet Star Wars
Dirigent: Christian Hørbov-Meier
9/1 - OD-hallen, Ollerup
16/1 - Nordfyns Efterskole
23/1 - Carl Nielsen Salen, Odense Koncerthus - entré: 40 kr, studerende gratis


onsdag den 10. marts 2010

Koncerter forår 2010

Her er en oversigt over de koncerter jeg medvirker ved.

Vor Frelser Kirkes Kor: Vigilievesper op. 37 af Rachmanninov:
14/3 - Sct. Catharinæ Kirke, Ribe kl. 16
21/3 – Hvide Sande kl. 19.30
24/3 - Mariehøj Kirke, Silkeborg kl. 19.30
27/3 - Trinitatis Kirke, Fredericia kl. 16
28/3 – Vor Frelser Kirke, Esbjerg kl. 19.30

Brundibar – tjekkisk børneopera af Hans Kràsa på Grene Scenen i Skjern (cellist i ensemblet)
3.-9- april

Domkirketurné med Landskoret:
17/4 – Odense domkirke kl. 15
18/4 – Haderslev domkirke kl. 16.30
19/4 – Aalborg domkirke kl. 19.30

EUS: Koncertrejse til Prag med violinisten Lada Fedorova
29/4-5/5

FAUST: Koncert med Schostakovitch 5. symfoni
7/5 - Ollerup Efterskole kl.19
8/5 - Faaborgegnens Efterskole kl. 16
9/5 - Rådhussalen, Odense kl. 15

14/5 – Landskoret: Koncert i Nørrelandskirken, Holstebro kl. 16.30
15/5 – Landskoret: Koncert ved Danske Kirkedage i Viborg, Houlkær Kirke kl. 10.30

EUS: Ribes 1300 års jubilæum
16/6 - EUS spiller med Sigurd Barrett i Vedels Anlæg, Ribe kl. 13
18/6 - EUS spiller Promenadekoncert med Pernille Tommerup og Thomas Krogh, Ribe kl. 16

Esbjerg Festuge:
21/8 - EUS spiller Promenadekoncert med Pernille Tommerup og Thomas Krogh, Torvet i Esbjerg

søndag den 21. februar 2010

Berlin


Jeg har lige været et smut i Berlin for at besøge min kære veninde Sidsel, som jeg kender fra Orkesterefterskolen. Et meget kreativt og kultiveret menneske, og en stor inspiration for mig. Jeg er ikke den store turist, og har været i Berlin 2 gange før, så vi så ikke rigtigt nogle seværdigheder som sådan. Vi besøgte to veganske caféer, de kan anbefales.

Café Vux Richardstrasse 38, Karl Marx Platz
En lille hyggelig café med diverse kaffe og kager og et lille udvalg af sandwiches/bagels. Vi delte et mega stykke lagkage, Mmh. Lys og simpel indretning. Oplysende foldere om veganisme og homo/queer-blade.



Mig


Sidsel

Hans Wurst Vegan Café Dunckerstrasse 2a, Prenzlauer Berg
Småt men godt. Hyggelig indretning. Et lille udvalg af varme retter, sandwich og et større udvalg af kaffe, the og øl. Lave priser. Ca. 5 euro for en sandwich.

Kartoffelsuppe

Tofuburger

Sandwich med salat og røget tofu

Og to koncerter:

Dvorák: Klaverkvintet A-dur
Hver tirsdag er der gratis koncert i Philharmoniens foyer med musikere fra Berliner Philharmonikerne. Tror det altid er en form for kammergruppe. Jeg hørte en klaverkvintet af Dvorak. De havde en god lyd, altså musikerne er jo pisse gode, men det var lidt svært at høre noget i rummet, for det var så stort. Og det virkede nogle steder som om musikerne ikke var så godt forberedt som de kunne have været. Men det var jo også bare en frokostkoncert... hvis man kan sige det.

David Daniels (kontratenor), Martin Katz (klaver): Liedkunst - Kunstlied
Jeg fandt tilfældigvis ud af, at David Daniels skulle synge i Philharmoniens kammermusiksal. Koncerten var en blanding af forskellige lieder og uddrag fra operaer, hovedsageligt barok. Det var en smule uvirkeligt at sidde og se på en mand med fuldskæg, som sang i et så lyst register, men utroligt fascinerende. Han havde et godt nærvær, og en fantastisk smuk klang, det var nærmest guddommeligt. Men nu er jeg måske også direkte ukritisk, fordi det var min første koncert med en kontratenor. En rigtig god oplevelse.

Alt i alt en god tur. Det var godt at komme lidt væk, har jo indtil videre brugt mit sabbatår i Danmark. At se en sanger optræde, har motiveret mig endnu mere til at øve. Jeg kender endnu ikke datoen for MGK optagelsesprøve, men håber snart jeg får den, så jeg kan få skaffet en pianist. Det bliver spændende. Jeg har fastlagt mit program:

Mozart: Voi che sapete
Händel: Spring is coming