Jeg har altid villet svare JA, men nu ved jeg det ikke længere. Meget er ændret og sat i et andet perspektiv efter jeg er flyttet til Kbh. Dette er ikke baseret på min personlige emo-mening, men på professionelles udtalelser. Her er jeg intet som sanger. Jeg kan ikke få et kirkejob nu. Min stemme er umoden og utrænet og ikke kraftig nok. Ingen MGK og ingen amatørkor til mig. Jeg har indset at jeg ikke er rigtigt god til at synge, ikke en god sanger – endnu, selvfølgelig - jeg kan trænes op, men alligevel. Jeg kan meget mindre end jeg selv troede/syntes. Dermed har jeg indset at jeg ikke er rigtigt god til noget. I hvert fald ikke inden for musik. Ikke sang, ikke cello (mere), ikke klaver, ikke øvning eller discipin
Hvad så nu?
Er ”musiker” stadig min identitet? Har jeg nogensinde haft noget at have det i? Kan jeg virkelig noget eller er jeg bare – som en altoverskyggende sætning fra et af mine utallige sammenbrud:
”et ynkeligt menneske som gør et ynkeligt forsøg på at lave kunst”?
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. Jeg får det fysisk dårligt af at stå og kigge på hylden med selvhjælpsbøger på biblioteket. Jeg sætter mig ind i et øvelokale og får det bare værre og værre. Jeg kan ikke holde ud at høre på min egen stemme. Har ikke lyst til at åbne munden, så lyden kan komme ud.
Men hvad skal jeg så lave?
