torsdag den 13. oktober 2011

Carl Nielsen Masterclass 2011

I år er det 80 år siden Carl Nielsens død i 1931. Carl Nielsen Masterclass er opkaldt efter ham, og foregår i uge 42 i Assens, ikke så langt fra hans fødeby (det er i hvert fald på Fyn!), Nørre Lyndelse.

Det begyndte som et kursus for strygeorkester, men blev sidste år udvidet med træblæsere. I år er det dog kun for strygere igen - og en pianist og en accordionist, da der er tango på programmet :)

I år er dirigenten Morten Ryelund og Bjarke Mogensen er solist.

Som jeg har beskrevet i tidligere indlæg er det efter min mening et helt fantastisk koncept. Jeg har deltaget 3 gange før, og det har været meget inspirerende. Jeg synes især det at spille kammermusik er noget af det mest givende.

Her følger en oversigt over koncerterne:

Kammermusikkoncert
Torsdag d. 20. oktober kl. 19.30, Krengerup Slot - entré 75 kr.


Orkesterkoncerter:
Fredag d. 21. oktober kl. 19.30, Valdemar Slot (billetter kan købes her) - entré 75 kr.
Lørdag d. 22. oktober kl. 11, Odense Koncerthus, Carl Nielsen Salen - GRATIS entré
Lørdag d. 22. oktober kl. 15.30, Arena Assens - entré 75 kr.

Program:

  • Carl Nielsen:  Bøhmisk-dansk folkevise
  • Peter Warlock: Capriol suite
  • Astor Piazzolla: Tango Sensations (solist Bjarke Mogensen)
  • Béla Bartók: Rumænske danse
  • Leos Janacek: Suite for strygeorkester
  • Jacob Gade: Tango Jalousie