Musikalske orgasmer

Tilbage på Vestegnen. Jeg har elsket for hårdt og sunget for lidt. Har blottet mig for meget. Men har levet i den rette mængde oprigtighed.

Jeg tænder på oprigtige mennesker. Mennesker som er ærlige over for sig selv. Som tør blotte sig, give sig hen. Nogle gange kan man se det på deres ansigt, på smilet, tårerne, hengivenheden.

Jeg tænder på oprigtig musik. Ikke bare show-off. Men en blottelse. En fortælling som bare flyder ud. Hvad er det der er så vildt ved det? Jeg er her, jeg fortæller noget, jeg taler direkte, jeg flyder ud af mit instrument. Det er simpelt.

Jeg drukner mig i musik og kaffe. Alene med mig selv.

Jeg ved ikke hvem jeg er, eller hvor jeg er på vej hen. Og dog. Jeg tog en beslutning før, og den gælder stadig. Fra nu af er det bare fokus. Ikke så mange forstyrrende elementer.

Jeg er færdig med at jagte folk. Færdig med at være desperat. Jeg gider ikke. Hvis nogen vil mig noget, kan de jo bare skrive.

Jeg er ved at dø af kærlighed. Jeg er klar til at tage imod.