Forår

Forår er en følelse. Foråret er fysisk. Alt sker af nødvendighed. Jeg har brug for træerne. Jeg har brug for at være skaldet. Jeg har et fysisk behov for at synge. Lyden skal ud! Du skal ud. Solen giver mig håb. Forårets fysik giver mig lyst. Existensen afsløres som nydelse i sig selv. Vi lever videre, fordi vi har lært at der altid kommer en lykkelig dag til. Det er nødvendigt at vente.

Sprød ungdom

Jeg tager tanken
om en buket friske tulipaner
og placerer den mellem
mine læber
duften
spændstigheden
grøn sprødhed
mellem tænderne
lyden
af forår

Post-optagelsesprøve-krise, skaldede mennesker og børn

Jeg har været til mgk-prøve. Efter prøver har man det altid sådan lidt - hvad så nu? Hvad skal jeg nu øve på? Hvor er målet? Og hvis man, ligesom mig, ikke består prøven - hvad skal jeg så med mit liv? Ja, jeg kom ikke ind. Jeg er skuffet, for jeg havde faktisk regnet med det. Endelig var jeg begyndt at tro på det. Nu kan jeg gøre hvad som helst næste år, og det er jo egentligt fint nok.
Hvad så nu? Svaret er simpel: LYDEN SKAL UD - øv videre! Jeg giver ikke op.

Forleden fik jeg lyst til at blive skaldet igen. Bare en lyst. En længsel efter følelsen af at bilde sig selv ind man er bare en lille smule fri. Men straks kom en masse indvendinger op. Tilfældige mennesker, som vil synes det er dumt, for du har jo så pænt og sundt hår. Mor som vil sige at det vil gøre dine muligheder for jobs mindre, og hvad nu med dit nuværende job, og sådan kan man ikke gå rundt og se ud når man er voksen. Helt ærligt. Der blev jeg lidt overrasket. Der tændtes en gammel flamme af vrede i mig. Hvor kan jeg ikke uden videre klippe mig skaldet bare fordi jeg har lyst? Fordi jeg er en kvinde. Og det er rigtigt. Skaldede mænd er accepteret. Det forringer ikke en mands jobmuligheder, medmindre man er tatoveret eller ligner en nazi. Og hvis jeg skulle blive fyret fra mit job som lærervikar, ville det så ikke være for langt ude? Hvad er det for et samfund, hvor frisure er en begrænsning?
Kan det virkelig passe, at danske kvinder anno 2010 ikke frit kan vælge frisure uden at ødelægge deres muligheder i samfundet?
Jeg håber nogle vil læse dette og debattere det.
Og nu bliver du jo bare skaldet for at gøre oprør og få opmærksomhed, den er så gammel, du er umoden.
Nej, hvis jeg vælger det, er det fordi jeg har lyst.

Nå ja, og så er jeg skruk. Det er forfærdeligt. Ustyrligt. Fysisk. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre ved det. Måske ingenting.

Glædeligt forår

Koncerter forår 2010

Her er en oversigt over de koncerter jeg medvirker ved.

Vor Frelser Kirkes Kor: Vigilievesper op. 37 af Rachmanninov:
14/3 - Sct. Catharinæ Kirke, Ribe kl. 16
21/3 – Hvide Sande kl. 19.30
24/3 - Mariehøj Kirke, Silkeborg kl. 19.30
27/3 - Trinitatis Kirke, Fredericia kl. 16
28/3 – Vor Frelser Kirke, Esbjerg kl. 19.30

Brundibar – tjekkisk børneopera af Hans Kràsa på Grene Scenen i Skjern (cellist i ensemblet)
3.-9- april

Domkirketurné med Landskoret:
17/4 – Odense domkirke kl. 15
18/4 – Haderslev domkirke kl. 16.30
19/4 – Aalborg domkirke kl. 19.30

EUS: Koncertrejse til Prag med violinisten Lada Fedorova
29/4-5/5

FAUST: Koncert med Schostakovitch 5. symfoni
7/5 - Ollerup Efterskole kl.19
8/5 - Faaborgegnens Efterskole kl. 16
9/5 - Rådhussalen, Odense kl. 15

14/5 – Landskoret: Koncert i Nørrelandskirken, Holstebro kl. 16.30
15/5 – Landskoret: Koncert ved Danske Kirkedage i Viborg, Houlkær Kirke kl. 10.30

EUS: Ribes 1300 års jubilæum
16/6 - EUS spiller med Sigurd Barrett i Vedels Anlæg, Ribe kl. 13
18/6 - EUS spiller Promenadekoncert med Pernille Tommerup og Thomas Krogh, Ribe kl. 16

Esbjerg Festuge:
21/8 - EUS spiller Promenadekoncert med Pernille Tommerup og Thomas Krogh, Torvet i Esbjerg

MGK

26. marts skal jeg til optagelsesprøve til mgk! Der er jo over en måned til, så jeg har masser af tid, det er så godt. Nu skal jeg til at finde en pianist, og jeg skal have planlagt et eller andet, hvor jeg kan komme til at synge for nogen. For det har jeg ikke rigtigt prøvet endnu. Og fra nu af skal der øves hver dag, også klaver, host. Jajaja!

Berlin

Jeg har lige været et smut i Berlin for at besøge min kære veninde Sidsel, som jeg kender fra Orkesterefterskolen. Et meget kreativt og kultiveret menneske, og en stor inspiration for mig. Jeg er ikke den store turist, og har været i Berlin 2 gange før, så vi så ikke rigtigt nogle seværdigheder som sådan. Vi besøgte to veganske caféer, de kan anbefales.

Café Vux Richardstrasse 38, Karl Marx Platz
En lille hyggelig café med diverse kaffe og kager og et lille udvalg af sandwiches/bagels. Vi delte et mega stykke lagkage, Mmh. Lys og simpel indretning. Oplysende foldere om veganisme og homo/queer-blade.

Mig

Sidsel

Hans Wurst Vegan Café Dunckerstrasse 2a, Prenzlauer Berg

Småt men godt. Hyggelig indretning. Et lille udvalg af varme retter, sandwich og et større udvalg af kaffe, the og øl. Lave priser. Ca. 5 euro for en sandwich.

Kartoffelsuppe

Tofuburger

Sandwich med salat og røget tofu

Og to koncerter:

Dvorák: Klaverkvintet A-dur
Hver tirsdag er der gratis koncert i Philharmoniens foyer med musikere fra Berliner Philharmonikerne. Tror det altid er en form for kammergruppe. Jeg hørte en klaverkvintet af Dvorak. De havde en god lyd, altså musikerne er jo pisse gode, men det var lidt svært at høre noget i rummet, for det var så stort. Og det virkede nogle steder som om musikerne ikke var så godt forberedt som de kunne have været. Men det var jo også bare en frokostkoncert... hvis man kan sige det.

David Daniels (kontratenor), Martin Katz (klaver): Liedkunst - Kunstlied
Jeg fandt tilfældigvis ud af, at David Daniels skulle synge i Philharmoniens kammermusiksal. Koncerten var en blanding af forskellige lieder og uddrag fra operaer, hovedsageligt barok. Det var en smule uvirkeligt at sidde og se på en mand med fuldskæg, som sang i et så lyst register, men utroligt fascinerende. Han havde et godt nærvær, og en fantastisk smuk klang, det var nærmest guddommeligt. Men nu er jeg måske også direkte ukritisk, fordi det var min første koncert med en kontratenor. En rigtig god oplevelse.

Alt i alt en god tur. Det var godt at komme lidt væk, har jo indtil videre brugt mit sabbatår i Danmark. At se en sanger optræde, har motiveret mig endnu mere til at øve. Jeg kender endnu ikke datoen for MGK optagelsesprøve, men håber snart jeg får den, så jeg kan få skaffet en pianist. Det bliver spændende. Jeg har fastlagt mit program:

Mozart: Voi che sapete
Händel: Spring is coming

Talenter

Jeg har indset at det der med energien svinger meget op og ned, så jeg nyder bare de dage jeg har meget energi. Jeg var i kirke i søndags for at synge. Det var septuagesima søndag, og dagens tekst (Matt 25,14-30) inspirerede mig til at skrive denne blog om et emne, jeg længe har gået og tænkt over. Nemlig det jeg kalder potentiale, i Matthæusevangeliet kaldt talenter og en del af det, Martinus kalder talentkerner. Teksten handler om en herre, som giver sine tjenere nogle talenter (penge), de skal passe på. De to som får flest, handler med dem, og får flere. Den tredje, som kun får en talent, graver denne ned og giver det samme antal tilbage til herren da han kommer tilbage. Herren bliver vred over, at tjeneren ikke har udnyttet talentet til at tjene flere. Det endelige direkte budskab i teksten lyder "For enhver, som har, til ham skal der gives, og han skal have overflod, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har." Dette er en smule forvirrende, fordi det, i modsætning til mange andre lignelser i bibelen, er den, der har mindst, som der bliver taget fra. Jeg synes stadig teksten er svær at forstå, men det er noget med, at man skal bruge de talenter der er givet en (her taler vi ikke kun om penge)
Hele teksten kan læses her
Jeg vælger at bruge ordet potentiale, da det er det ord, som er gået igen og igen i mine tanker. Hvad er et potentiale egentligt, jeg ved ikke om jeg ved det. For mig er det muligheder, en mulighed for at opnå en vis tilstand, evnen til at kunne tilegne sig visse færdigheder. Ofte er et potentiale ikke noget man selv har gjort noget for at få, men noget som er givet en. Men når det kommer til at udnytte dette potentiale, er det altafgørende at man selv gør noget for det. Når ordet potentiale har faret rundt i mine tanker, er det mest i forbindelse med uudnyttede potentialer eller forspildte potentialer. Uudnyttede potentialer kan være noget, man endnu ikke selv har opdaget. Et forspildt potentiale derimod, er når man selv er klar over, at man har et potentiale for at opnå en given ting, men på trods af det, ikke gør noget for at udnytte det. Det er en ting der har gået mig utroligt meget på, disse forspildte potentialer, som jeg hver dag ser hos andre mennesker, men også hos mig selv. Et af de potentialer, som stort set alle mennesker har (og utroligt mange forspilder), er potentialet for at have en optimal fysik. Jeg synes det er svært at forklare. De fleste (fysisk normale uden kroniske sygsomme) mennekser er givet et potentiale i form af deres krop. Kroppen har et potentiale for at være sund og fungere optimalt. Dette potentiale mener jeg, er en af de talentkerner, Martinus også omtaler. Jeg mener at mange mennesker forspilder dette potentiale, inklusive mig selv, og dette kan fx ses på at mange mennesker forfalder for hurtigt. Det er noget der har gået mig på længe. Første gang jeg stødte på tanken om et forspildt potentiale, var da jeg for nogle år siden læste om raw food for første gang. Det er en bevægelse, som på mange punkter mener, at den måde vi lever på nu - civilisationens dekadence i form af medicin, alkohol og diverse andre stimulanser og ikke mindst, (animalsk) tilberedt (opvarmet) mad - er 'forkert', dvs at det skader os mere end det gavner. Dette rystede mig meget, for tænk, at alt som de fleste mennesker opfatter som nydelsesmidler er direkte destruktivt og saboterende for vores celler og deres funktioner. Det mest chokerende er dog påstanden om, at tilberedt mad, en ting som de fleste opfatter som uskadeligt og nødvendigt, kan ødelægge vores celler. Hvor vidt denne påstand er sand, kan jeg ikke vide, men man må da sige, at der er et utroligt stort forspildt potentiale i at indtage alle disse ting, hvis kroppen ville fungere bedre uden. Ødelagte mennesker. Det er et andet ord, som stort set dagligt flyver rundt i mit hoved. Jeg ser så mange ødelagte mennesker over alt, hele tiden. Inklusive mig selv. Forspildte potentialer. Følelsen af, at det kunne være så meget bedre, hvis.... Hvis hvad? Hvis vi udnyttede vores potentiale. Potentialet for en god fordøjelse, sunde celler, sunde, rene lunger, og hjertet. Hvis vi havde optimal kondition. Jeg ser på sportsfolk, og deres hjerte er ikke bukket under endnu, det er tydeligt, at mange mennesker ikke udnytter deres hjerte og kredsløbs fulde potentiale. Jeg siger ikke at alle skal være elitesportsfolk, men jeg synes, det er sørgeligt at lade det forfalde alt for hurtigt. Jeg ved at alt dette er skrevet på en forvirrende måde, men det er nok fordi det er forvirrende i mine tanker. Jeg prøver at finde ud af hvorfor det går mig så meget på. Det er som om det er så sørgeligt, at jeg ikke kan holde det ud. Jeg kan få det fysisk dårligt når jeg ser andre mennesker destruere sig selv, når jeg ser mig selv gøre det. Jeg tænker alt dette, mens jeg igen og igen siger til mig selv:
jeg vil ikke være et ødelagt menneske.
Men kan vi udnytte vores potentiale? Hvis ja, hvorfor gør vi det så ikke?

Fortsættelse følger