fredag den 22. april 2011

Dødens dag

Du kan ikke eje noget. Du kan ikke være sikker på noget.
Men du kan arbejde på det du sætter dig for.

På sådan en solskins-langfredag, kunne man gå hen og blive helt fortrøstningsfuld. For en gangs skyld.
Jeg er faktisk glad for mit liv. Jeg har et spændende liv. Jeg har ikke rigtigt en hverdag, for hver uge er forskellig, der sker altid noget nyt. Jeg lærer noget hver dag.

Jeg har mulighed for at synge og spille en masse musik, som ord absolut ikke kan beskrive, men jeg kan sige at det begejstrer mig. Det holder mig i live samtidigt med at det dræber mig. Passionen, længslen, drivkraften. 


Jeg har al den frihed der er mulig at have (måske ikke økonomisk). Jeg har ikke det store ansvar. Jeg er ikke afhængig af for mange, og de er ikke afhængige af mig.
Jeg kan skride fra det hele anytime!

Samtidigt er jeg omgivet af al den kærlighed jeg har brug for. Jeg behøver ikke betryggende løfter og titler på mine kærlighedsrelationer.
Når det er, er det. Når det slutter, slutter det.

Ja, der er stress. der er pres. og angst. og tvivl. Men det er livsvilkår, hvis du ikke vil kede dig! Hvis du er desperat efter at leve, ligesom jeg er.
Og indtil videre synes jeg det er det værd.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar