Hvileløs dag 1

Hvileløs i København.
De har alle været her.
Kierkegaard, Dan Turell og.... jaja, de andre. Vadet rundt i byen. Det kongelige biblioteks have, mit yndlingssted. Siddet på caféer, værtshuse og har drukket, filosoferet, tænkt og lavet ingenting.
Det er det jeg forsøger at lave. Ingenting. Eller også flygter jeg bare fra mine reelle projekter.

I morges følte jeg ingenting. Jeg følte mig bare tom. Lidt frustreret, lidt desperat. Syntes jeg burde tage ud på uni, men min krop gjorde modstand. Den vil ikke. Den vil noget andet. Det har den villet i mere end et år. Fornuften er ikke længere fornuftig, for det såkaldte "fornuftige" modarbejder hele min eksistens. Aggressivt. Og jeg tror ikke det stopper før jeg ændrer noget.

Første stop: Baresso, Bernstorffsgade, overfor Tivoli. Kommercielt. Poppet. Mainstream. Usmageligt. Kedeligt. Men der er flot træværk, melankolsk jazz og eksklusive toiletter akkompagneret af flygelonani i kælderen, som deles med Hotel Plaza. Soyalatte. Det klinger ikke godt. Fremover vil jeg kun drikke sort kaffe, med mindre kaffen udgør et måltid.
¨
Hvis jeg havde sort hår og gik klædt i sort, ville jeg være en rigtig emo. En mystisk "kunstner". Men mit hår er rødt og min påklædning råbende. Min indre kunstner har begået selvmord. Universitetets institutionalisering af kunsten har bidraget til mit existentielle selvmord. Jeg kan ikke udfolde mig inden for de rammer. Jeg kan ikke trække vejret. Det har de sidste to år lært mig. Nogle mener at flugten fra uni er lang.
Og her går jeg i stå.

Jeg er desperat. Hvad skal jeg gøre? Ingenting. For ud af ingenting kan der vokse tulipaner. Eller lort. Eller en guddommelig stilhed, en helvedes larm forklædt som kunst eller jazz.

Hvem er jeg? Hvor er jeg på vej hen? Sandheden er at jeg er træt af ord. Træt af at synge. Træt af musik. Træt af at spise, sove, drikke, elske. Træt af at være nogen. Træt af ikke at være nogen.
Træt af at skrive.

Den Danske Sangskat

Jeg har den danske sangskat meget kær. Denne smukke sang har jeg netop opdaget. Det er en nyere folkevise, som på Fanø også bruges til folkedansen Sønderhoning. 
Den kaldes også "Den forskudte pige", men den bliver også sunget med en mandlig fortæller. 

Per Drud Nielsen skriver:
"Tilfældigheder er vel med til at afgøre, hvilke folkeviser, vi synger, og hvilke, vi ikke synger. Denne her er blandt de sjældent sungne, men måske kan min korsats være med til at råde bod på det. Visen er overleveret i adskillige udgaver. Oprindeligt har tekstens jeg været en pige, der er blevet vraget af en ung mand, men mange af de nyere udgaver har påført visen en kønsskifteoperation: tekstens jeg er blevet gjort til en han og den svigefulde til en hun. Som det fremgår, har jeg valgt at vende tilbage til den oprindelige kønsfordeling:

Den forskudte pige synger om og til den mand, der har forladt hende."

Jeg hører en indspilning med Musica Ficta fra albummet "Den danske sangskat, vol.7". Det er et lækkert arrangement af Bo Holten med de smukkeste sopransoli. 
Denne sang er så vanvittigt smuk, og den går lige ind i mit ømme, popelskende hjerte. 

Jeg går i tusind tanker
Dansk folkemelodi - Tekst: Ukendt

Jeg går i tusind tanker,
jeg elsker den, jeg ej kan få. 
Når han i glæden vanker, 
jeg ensom sørge må 
alene for den, jeg ej fik, 
som jeg har haft så kær. 
De mennesker så falske 
dertil årsagen er.

O ve, for hård en skæbne, 
mit hjerte er af sorgen klemt. 
Den ven, jeg mig udvalgte, 
han har mig nu forglemt. 
Jeg finder ingen anden ven, 
som dæmpe kan min kval. 
Jeg sørger og studerer,
og jeg er næsten gal.

Jeg så vel mange andre,
men det kan ikke nytte mig. 
Hvor jeg i verden vandrer, 
min tanke er hos dig.
Om natten, når jeg hviler mig, 
du for mig svæver om.
O ve, for en ulykke,
at jeg til verden kom.

Se blomsterne de skønne, 
hvor dejligt de på marken stå,
jeg sørger mig til døde
for den, jeg ej kan få.
Ja, om jeg må i døden gå, 
da bliver sorgen din.
Ret aldrig udi verden
går du ud af mit sind.

Langt heller vil jeg vandre 
den lange vej med stort besvær, 
end som jeg ville leve
blandt falske mennesker.
Til øde mark jeg rejse vil,
og der mit telt opslå;
for hvert et ord, jeg taler,
af skoven svar jeg få.

Her er sangen i et arrangement af Per Drud Nielsen, så kan du jo gå amok derhjemme!
SATB arrangement af sangen

Farvel facebook

en dag i et liv

Jeg har fjernet facebook, iphone (den døde) og alkohol fra mit liv. Nu virker mit liv utroligt tomt... det er sgu sørgeligt.

Jeg savner nærvær, oprigtig interesse og fokus. 

STAY TRUE

Skønhed

"Bedre at gøre vel hjemme end at rejse langt væk for at brænde røgelse." - sådan står der på en væg på mit kollegie, og idag gav det bare mening for mig.

Jeg interesserer mig meget for skønhed. Gør alle ikke det? Findes der mennesker, som ikke gør? Måske.

Du behøver ikke rejse væk for at finde skønhed! Ej heller tabe 10 kg eller få en ny frisure (jo, måske i nogle tilfælde). Skønhed findes lige uden for din dør!

Uden for mit vindue er der en grønt græs, træer, en skøn sø med svaner og ænder, søde hunde der går tur, rislende vand, et bålsted og det perfekte bedested lige ned til vandet!

Mit køkken er fyldt med dejlige, spændstige, økologiske grøntsager og frugter. Og masser ikke-vold.

Min vindueskarm prydes af to smukke, blomstrende orkidéer.

Mit værelse bugner af lækker, velduftende the og kaffe.

Jeg ejer en cello og et klaver, som kan frembringe skønne lyde.

Jeg har adgang til alverdens skønne musik via min computer.

Sidst, men ikke mindst, er min telefonbog fuld af numre på skønne mennesker, som jeg ved gerne vil komme og opleve skønheden med mig!

Så indtil videre... bliver jeg bare her.

Bøn

Jeg ved ikke hvad bøn er. Jeg ved bare at det er godt for mig. Jeg begyndte at udforske det, da jeg i januar besøgte klostret Taizé i Frankrig. Der er fællesbøn 3 gange om dagen, hvor man synger nogle meditative sange og beder sammen i stilhed.
Jeg har næsten ikke bedt siden jeg kom hjem derfra, blandt andet fordi jeg ikke har haft mulighed for at være alene. Og jeg kan virkelig mærke hvordan jeg "kommer ud af træning".

Kald det meditation, hvis du vil. Det gør ikke den store forskel for mig. Nogle gange sidder jeg og gør ingenting. Uden et særligt fokus. Observerer bare mine tanker og lader dem være. Det kan skabe fred.
Andre gange beder jeg til Gud/Jesus/Krishna/Chi/Verdensaltet om at åbne mig op for livet, at tage imod Guds vilje og kærlighed - at lære at give slip og overgive mig 100 procent. Og det kan fx føre til en følelsesmæssig forløsning, ekstrem lykke og kærlighedsstrøm eller frygt og vrede.
Uanset hvad, så er det noget jeg vil tage mig tid til i min hverdag, for det er meget vigtigt for mig.

At bede giver mig mere ro, en mere afslappet krop, bedre tålmodighed, mere overbærenhed med andre mennesker, bedre koncentration. Det gør mig bedre til at håndtere stress, bedre til at omfavne stilheden, bedre til at have tillid til Gud, livet, musikken, andre mennesker og mig selv.
Og ikke mindst en bedre evne til at omfavne stilheden og at være nærværende i alt hvad jeg gør.

Det bringer mig mindre bekymring om fremtiden og bedre humør som følge af mindre bitterhed, fordi hele verden måske alligevel ikke er imod mig. Fordi verden måske alligevel ikke er helt igennem ond.

Fordi kærligheden findes overalt, og den findes i en form, som rækker langt ud over familie og parforhold.

Så hvad enten du er religiøs eller ej - prøv det!

Der er efter min mening ingen opskrift på hvordan du skal bede og meditere. Det vigtigste er, at du øver dig i at være til stede i nuet, alene med dig selv og stilheden (og Gud).

Nu til bøn og så godnat.

Lys og kærlighed til folket!

Forårstjek

Cyklen skal strammes, smøres og spændstiggøres
det samme skal kroppen
indvendigt såvel som udvendigt
optimeringskulturen har sin storhedstid
glattere, strammere, grønnere!
funktionelt organisk materiale
fuckable organismer
afsprit mig indefra
rene ånde, rene stemmer, rene røve
livsliderlige vikinger i forklædning
puritanske kordrenge
kosmisk solskin
i form af botox
Guds lys vælter ud over vores kroppe
i UV
jeg er ren og beskidt
spul mig ren
pul mig pæn
fuck