Jeg har indset at det der med energien svinger
meget op og ned, så jeg nyder bare de dage jeg har meget energi. Jeg var i kirke i søndags for at synge. Det var septuagesima søndag, og dagens tekst (Matt 25,14-30) inspirerede mig til at skrive denne blog om et emne, jeg længe har gået og tænkt over. Nemlig det jeg kalder potentiale, i Matthæusevangeliet kaldt talenter og en del af det, Martinus kalder talentkerner. Teksten handler om en herre, som giver sine tjenere nogle talenter (penge), de skal passe på. De to som får flest, handler med dem, og får flere. Den tredje, som kun får en talent, graver denne ned og giver det samme antal tilbage til herren da han kommer tilbage. Herren bliver vred over, at tjeneren ikke har udnyttet talentet til at tjene flere. Det endelige direkte budskab i teksten lyder "For enhver, som har, til ham skal der gives, og han skal have overflod, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har." Dette er en smule forvirrende, fordi det, i modsætning til mange andre lignelser i bibelen, er den, der har mindst, som der bliver taget fra. Jeg synes stadig teksten er svær at forstå, men det er noget med, at man skal bruge de talenter der er givet en (her taler vi ikke kun om penge)
Hele teksten kan læses
her
Jeg vælger at bruge ordet potentiale, da det er det ord, som er gået igen og igen i mine tanker. Hvad er et potentiale egentligt, jeg ved ikke om jeg ved det. For mig er det muligheder, en mulighed for at opnå en vis tilstand, evnen til at kunne tilegne sig visse færdigheder. Ofte er et potentiale ikke noget man selv har gjort noget for at få, men noget som er givet en. Men når det kommer til at udnytte dette potentiale, er det altafgørende at man selv gør noget for det. Når ordet potentiale har faret rundt i mine tanker, er det mest i forbindelse med uudnyttede potentialer eller forspildte potentialer. Uudnyttede potentialer kan være noget, man endnu ikke selv har opdaget. Et forspildt potentiale derimod, er når man selv er klar over, at man har et potentiale for at opnå en given ting, men på trods af det, ikke gør noget for at udnytte det. Det er en ting der har gået mig utroligt meget på, disse forspildte potentialer, som jeg hver dag ser hos andre mennesker, men også hos mig selv. Et af de potentialer, som stort set alle mennesker har (og utroligt mange forspilder), er potentialet for at have en optimal fysik. Jeg synes det er svært at forklare. De fleste (fysisk normale uden kroniske sygsomme) mennekser er givet et potentiale i form af deres krop. Kroppen har et potentiale for at være sund og fungere optimalt. Dette potentiale mener jeg, er en af de talentkerner, Martinus også omtaler. Jeg mener at mange mennesker forspilder dette potentiale, inklusive mig selv, og dette kan fx ses på at mange mennesker forfalder for hurtigt. Det er noget der har gået mig på længe. Første gang jeg stødte på tanken om et forspildt potentiale, var da jeg for nogle år siden læste om raw food for første gang. Det er en bevægelse, som på mange punkter mener, at den måde vi lever på nu - civilisationens dekadence i form af medicin, alkohol og diverse andre stimulanser og ikke mindst, (animalsk) tilberedt (opvarmet) mad - er 'forkert', dvs at det skader os mere end det gavner. Dette rystede mig meget, for tænk, at alt som de fleste mennesker opfatter som nydelsesmidler er direkte destruktivt og saboterende for vores celler og deres funktioner. Det mest chokerende er dog påstanden om, at tilberedt mad, en ting som de fleste opfatter som uskadeligt og nødvendigt, kan ødelægge vores celler. Hvor vidt denne påstand er sand, kan jeg ikke vide, men man må da sige, at der er et utroligt stort forspildt potentiale i at indtage alle disse ting, hvis kroppen ville fungere bedre uden. Ødelagte mennesker. Det er et andet ord, som stort set dagligt flyver rundt i mit hoved. Jeg ser så mange ødelagte mennesker over alt, hele tiden. Inklusive mig selv. Forspildte potentialer. Følelsen af, at det kunne være så meget bedre, hvis.... Hvis hvad? Hvis vi udnyttede vores potentiale. Potentialet for en god fordøjelse, sunde celler, sunde, rene lunger, og hjertet. Hvis vi havde optimal kondition. Jeg ser på sportsfolk, og deres hjerte er ikke bukket under endnu, det er tydeligt, at mange mennesker ikke udnytter deres hjerte og kredsløbs fulde potentiale. Jeg siger ikke at alle skal være elitesportsfolk, men jeg synes, det er sørgeligt at lade det forfalde alt for hurtigt. Jeg ved at alt dette er skrevet på en forvirrende måde, men det er nok fordi det er forvirrende i mine tanker. Jeg prøver at finde ud af hvorfor det går mig så meget på. Det er som om det er så sørgeligt, at jeg ikke kan holde det ud. Jeg kan få det fysisk dårligt når jeg ser andre mennesker destruere sig selv, når jeg ser mig selv gøre det. Jeg tænker alt dette, mens jeg igen og igen siger til mig selv:
jeg vil ikke være et ødelagt menneske.
Men kan vi udnytte vores potentiale? Hvis ja, hvorfor gør vi det så ikke?
Fortsættelse følger
