jeg er simpelthen nødt til at stoppe med at tænke. ganske enkelt. mine tanker dræber mig langsomt, fordi jeg hvert øjeblik skal vurdere værdien, meningen og det højere formål med hver en lille handling. og i sidste ende kan ingen handling udføres, fordi der måske ingen mening er, fordi alt er en illusion, inkl. det ego som tænker tankerne, denne teori er forresten også en social konstruktion, og enhver form for opnåelse vil kun styrke dette. derfor kan man ligeså godt blive liggende i sin seng. men det skal slutte nu. kunstneren siger farvel til ordkløveren. jeg misbruger ord. jeg er simpelthen for poetisk i min formuleringer af existensens finurligheder. for dramatisk og iscenesættende. sygeligt stemningsfikseret, benægtende virkeligheden. og det fører ingen vegne. jeg elsker ord og jeg er træt af ord.jeg har muligvis et lettere forskruet forhold til lyst. længe har jeg arbejdet på at forsøge at slippe af med det kontrollerede. men det har drevet mig ud over andre klipper. i en afgrund af lyst og dermed også muligheden for manglende tilstedeværelse af lyst. jeg havde en idé om, at man kun skal gøre det man har lyst til. men der er jo ingen der lever sådan. for så vil man sjældent opnå noget, hvilket kræver disciplin og tillid til fornuften. og hvad hvis man ikke har lyst til noget? derfor vil jeg nu acceptere nødvendigheden af det existentielle selvmord for at kunne fungere bare nogenlunde i en forskruet og ulystelig verden.
jeg agter at fortabe mig i trivialiteter.
søndag den 26. februar 2012
onsdag den 21. december 2011
fragmenter
Lige nu kan jeg det, jeg kan nu. Ikke mere. Ikke mindre. Hvad er problemet? Du kan det, du kan, og det skal du vise til nogen. Måske kan du ikke vise alt det, du kan. Men den dag, i situationen viser du det, du gør, og det er det, du kan. og så har du gjort dit bedste.
Der er ingen undskyldninger. Det du kan synge i den situation, er det du synger, sådan er det bare. Bare gør det. Det kan ikke gå galt. Det kan bare gå. Du har den teknik i orden, som du har. Det er kun nervøsitet, men det er også en del af dig. Det bliver også en del af det du kan.
Hvis du gør dit bedste for at forberede dig, så kan du ikke gøre mere, og så bliver du fair bedømt på det, du kan. Og det må du bare lære at se i øjnene, uanset hvad udfaldet bliver. Det vigtigste er at du gør det. "Her er jeg!" Hvis dit bedste ikke er godt nok, er der ikke noget at gøre... andet end at arbejde videre.
Musik skal være ærligt, oprigtigt. Det behøver ikke være stort og teknisk svært. Ærligt og nøgent, som da Clara spillede folkemusik på sin violin. En irsk simpel melodi uden vibrato. Jeg var rørt fra første tone.
Efterfølgende føler jeg ikke selv at min musikalske praksis er ærlig. Klassisk sang/opera virker pt. ikke som det mest ærlige for mig. Det virker opstillet, stræbende efter en bestemt klang, en særlig kvinde- og personlighedstype. Det er ikke naturligt. Men derfor kan det godt fremstå naturligt. Jeg er ikke kun mig, når jeg synger, jeg er også en anden. Men jeg vil kunne se mig selv i det. Men hvad er så ærligt for mig? cello? orgel? som instrument er stemmen det mest oprigtige og autentiske for mig.
Er det genren? Er det et problem? Ja. Kan du gøre noget ved det? Ja. Fortsætte med at udforske, udvikle instrumentet, blive så teknisk dygtig som muligt, så du kan skabe en frihed til at udtrykke det du vil, det du flyder over med. Det må være meningen!
Jeg kan mærke, at jeg har nogle andre idealer end tidligere. Måske handler musik ikke om at kunne spille/synge det og det svære stykke. At få den store karriere. At spille der og der. Måske handler det bare om et ærligt udtryk, og om at røre nogle mennesker, uanset hvor meget de ved om musik. At underholde masserne. Dem der sætter mest pris på din amatørmusik.... beboerne på plejehjemmet. De kulturkristne proletarer i folkekirken. Hr. og Fru. DK til nytårskoncerterne....
Det skal være oprigtigt. MEN derfor kan det godt være god kunst. Måske er folkemusik ikke stor kunst (?), men det gør ikke noget. Det er nogle andre ting der tæller. Det handler ikke om hvad du opnår. Det handler om hvad du fylder din hverdag med.
Måske har jeg alligevel ikke fundet mit ultimative udtryksmedium.
Hvad kan jeg gøre? Ikke andet end at arbejde videre, indtil jeg finder det, og lære at elske processen. Det er jo det der med at udforske sig selv, instrumentet, musikken, som er det fedeste. Ikke selve fremførelsen, koncerten, 20 minutters kosmisk solskin.
Eller er det?
Der er ingen undskyldninger. Det du kan synge i den situation, er det du synger, sådan er det bare. Bare gør det. Det kan ikke gå galt. Det kan bare gå. Du har den teknik i orden, som du har. Det er kun nervøsitet, men det er også en del af dig. Det bliver også en del af det du kan.
Hvis du gør dit bedste for at forberede dig, så kan du ikke gøre mere, og så bliver du fair bedømt på det, du kan. Og det må du bare lære at se i øjnene, uanset hvad udfaldet bliver. Det vigtigste er at du gør det. "Her er jeg!" Hvis dit bedste ikke er godt nok, er der ikke noget at gøre... andet end at arbejde videre.
Musik skal være ærligt, oprigtigt. Det behøver ikke være stort og teknisk svært. Ærligt og nøgent, som da Clara spillede folkemusik på sin violin. En irsk simpel melodi uden vibrato. Jeg var rørt fra første tone.
Efterfølgende føler jeg ikke selv at min musikalske praksis er ærlig. Klassisk sang/opera virker pt. ikke som det mest ærlige for mig. Det virker opstillet, stræbende efter en bestemt klang, en særlig kvinde- og personlighedstype. Det er ikke naturligt. Men derfor kan det godt fremstå naturligt. Jeg er ikke kun mig, når jeg synger, jeg er også en anden. Men jeg vil kunne se mig selv i det. Men hvad er så ærligt for mig? cello? orgel? som instrument er stemmen det mest oprigtige og autentiske for mig.
Er det genren? Er det et problem? Ja. Kan du gøre noget ved det? Ja. Fortsætte med at udforske, udvikle instrumentet, blive så teknisk dygtig som muligt, så du kan skabe en frihed til at udtrykke det du vil, det du flyder over med. Det må være meningen!
Jeg kan mærke, at jeg har nogle andre idealer end tidligere. Måske handler musik ikke om at kunne spille/synge det og det svære stykke. At få den store karriere. At spille der og der. Måske handler det bare om et ærligt udtryk, og om at røre nogle mennesker, uanset hvor meget de ved om musik. At underholde masserne. Dem der sætter mest pris på din amatørmusik.... beboerne på plejehjemmet. De kulturkristne proletarer i folkekirken. Hr. og Fru. DK til nytårskoncerterne....
Det skal være oprigtigt. MEN derfor kan det godt være god kunst. Måske er folkemusik ikke stor kunst (?), men det gør ikke noget. Det er nogle andre ting der tæller. Det handler ikke om hvad du opnår. Det handler om hvad du fylder din hverdag med.
Måske har jeg alligevel ikke fundet mit ultimative udtryksmedium.
Hvad kan jeg gøre? Ikke andet end at arbejde videre, indtil jeg finder det, og lære at elske processen. Det er jo det der med at udforske sig selv, instrumentet, musikken, som er det fedeste. Ikke selve fremførelsen, koncerten, 20 minutters kosmisk solskin.
Eller er det?
søndag den 18. december 2011
new beginnings
Jeg vil synge! jeg elsker at synge. fordi jeg synes det er det fedeste i verden. det er det jeg vil bruge min tid på, min krop til, arbejde med hver dag. samtidigt er det det der frustrerer mig mest. men det er nice. frustration er en fantastisk drivkraft. det betyder bare, at det betyder noget. jeg er vanvittigt følsom. men det er godt. jeg kan bruge det i kunsten.
jeg har indset nogle ting. det er naturligt for mig at spille musik. sådan er det bare. der er ingen grund til at lade være. jeg kan ikke undvære det. hvorfor skulle jeg stoppe med at spille cello, fordi jeg ikke vil på kons og tjene penge på den? for at få mere tid til ligegyldige musikvidenskabelige ting? nej. enten-eller-mentaliteten skal bare dø.
det handler ikke om at opnå det og det, status, anerkendelse, success (hvad det så end er). det handler om at man hver dag gør det man har lyst til. at man har dedikeret sit liv til sin passion. om man så ikke kommer videre end til Nørre Snede hobby-sinfonietta, så er det ikke det det handler om. hvis du har gjort dit bedste, den største indsats for at udnytte dit eget potentiale for at komme dertil, så er du en success. for du kunne ikke have gjort mere.
den eneste grund til at man skal stræbe efter det og det job (udover at det er fedt at lave kunst haha) er penge! man er nødt til at tjene penge. og hvis man ikke kan tjene penge på musik, så må man få et andet job, og så har man ikke tid til at øve sig... så det handler måske om hvorvidt man virkelig vil have muligheden for at bruge al sin tid på musik. så må man bare øve så meget at man kan leve af det. GO!
jeg trænger til en pause fra verden, yes. pausen fra mig selv har jeg lige udlevet for nylig. jeg vil afstå fra facebook og alkohol indtil jeg begynder på studiet igen (13. februar) - apropos enten-eller.....
Hej hej!
grønkål og kærlighed til folket <3 <3 <3
jeg har indset nogle ting. det er naturligt for mig at spille musik. sådan er det bare. der er ingen grund til at lade være. jeg kan ikke undvære det. hvorfor skulle jeg stoppe med at spille cello, fordi jeg ikke vil på kons og tjene penge på den? for at få mere tid til ligegyldige musikvidenskabelige ting? nej. enten-eller-mentaliteten skal bare dø.
det handler ikke om at opnå det og det, status, anerkendelse, success (hvad det så end er). det handler om at man hver dag gør det man har lyst til. at man har dedikeret sit liv til sin passion. om man så ikke kommer videre end til Nørre Snede hobby-sinfonietta, så er det ikke det det handler om. hvis du har gjort dit bedste, den største indsats for at udnytte dit eget potentiale for at komme dertil, så er du en success. for du kunne ikke have gjort mere.
den eneste grund til at man skal stræbe efter det og det job (udover at det er fedt at lave kunst haha) er penge! man er nødt til at tjene penge. og hvis man ikke kan tjene penge på musik, så må man få et andet job, og så har man ikke tid til at øve sig... så det handler måske om hvorvidt man virkelig vil have muligheden for at bruge al sin tid på musik. så må man bare øve så meget at man kan leve af det. GO!
jeg trænger til en pause fra verden, yes. pausen fra mig selv har jeg lige udlevet for nylig. jeg vil afstå fra facebook og alkohol indtil jeg begynder på studiet igen (13. februar) - apropos enten-eller.....
Hej hej!
grønkål og kærlighed til folket <3 <3 <3
lørdag den 10. december 2011
Drop offerollen
"Jeg ville være stået tidligere op. Nu når jeg ikke noget. Nu er dagen ødelagt."
Ja, men det gjorde du ikke! Get over it og kom videre.
"Jeg fik ikke øvet igår"
Nå, men det kan du ikke ændre på. Så må du bare komme igang igen idag.
"Det er svært, det er urealistiske krav, jeg er træt, jeg har tømmermænd, jeg er psykisk ustabil, jeg er deprimeret, jeg er ulykkelig forelsket, mine hormoner forstyrrer mig, jeg bliver aldrig bedre"
Vi er ligeglade. Make it work!
"Jeg består ikke prøven, mine drømme bliver aldrig til noget"
Hold kæft og øv! Der er ikke andet at gøre end at prøve.
Ja, men det gjorde du ikke! Get over it og kom videre.
"Jeg fik ikke øvet igår"
Nå, men det kan du ikke ændre på. Så må du bare komme igang igen idag.
"Det er svært, det er urealistiske krav, jeg er træt, jeg har tømmermænd, jeg er psykisk ustabil, jeg er deprimeret, jeg er ulykkelig forelsket, mine hormoner forstyrrer mig, jeg bliver aldrig bedre"
Vi er ligeglade. Make it work!
"Jeg består ikke prøven, mine drømme bliver aldrig til noget"
Hold kæft og øv! Der er ikke andet at gøre end at prøve.
tirsdag den 29. november 2011
Musikalske orgasmer
Tilbage på Vestegnen. Jeg har elsket for hårdt og sunget for lidt. Har blottet mig for meget. Men har levet i den rette mængde oprigtighed.
Jeg tænder på oprigtige mennesker. Mennesker som er ærlige over for sig selv. Som tør blotte sig, give sig hen. Nogle gange kan man se det på deres ansigt, på smilet, tårerne, hengivenheden.
Jeg tænder på oprigtig musik. Ikke bare show-off. Men en blottelse. En fortælling som bare flyder ud. Hvad er det der er så vildt ved det? Jeg er her, jeg fortæller noget, jeg taler direkte, jeg flyder ud af mit instrument. Det er simpelt.
Jeg drukner mig i musik og kaffe. Alene med mig selv.
Jeg ved ikke hvem jeg er, eller hvor jeg er på vej hen. Og dog. Jeg tog en beslutning før, og den gælder stadig. Fra nu af er det bare fokus. Ikke så mange forstyrrende elementer.
Jeg er færdig med at jagte folk. Færdig med at være desperat. Jeg gider ikke. Hvis nogen vil mig noget, kan de jo bare skrive.
Jeg er ved at dø af kærlighed. Jeg er klar til at tage imod.
Jeg tænder på oprigtige mennesker. Mennesker som er ærlige over for sig selv. Som tør blotte sig, give sig hen. Nogle gange kan man se det på deres ansigt, på smilet, tårerne, hengivenheden.
Jeg tænder på oprigtig musik. Ikke bare show-off. Men en blottelse. En fortælling som bare flyder ud. Hvad er det der er så vildt ved det? Jeg er her, jeg fortæller noget, jeg taler direkte, jeg flyder ud af mit instrument. Det er simpelt.
Jeg drukner mig i musik og kaffe. Alene med mig selv.
Jeg ved ikke hvem jeg er, eller hvor jeg er på vej hen. Og dog. Jeg tog en beslutning før, og den gælder stadig. Fra nu af er det bare fokus. Ikke så mange forstyrrende elementer.
Jeg er færdig med at jagte folk. Færdig med at være desperat. Jeg gider ikke. Hvis nogen vil mig noget, kan de jo bare skrive.
Jeg er ved at dø af kærlighed. Jeg er klar til at tage imod.
torsdag den 13. oktober 2011
Carl Nielsen Masterclass 2011
I år er det 80 år siden Carl Nielsens død i 1931. Carl Nielsen Masterclass er opkaldt efter ham, og foregår i uge 42 i Assens, ikke så langt fra hans fødeby (det er i hvert fald på Fyn!), Nørre Lyndelse.
Det begyndte som et kursus for strygeorkester, men blev sidste år udvidet med træblæsere. I år er det dog kun for strygere igen - og en pianist og en accordionist, da der er tango på programmet :)
I år er dirigenten Morten Ryelund og Bjarke Mogensen er solist.
Som jeg har beskrevet i tidligere indlæg er det efter min mening et helt fantastisk koncept. Jeg har deltaget 3 gange før, og det har været meget inspirerende. Jeg synes især det at spille kammermusik er noget af det mest givende.
Her følger en oversigt over koncerterne:
Kammermusikkoncert
Torsdag d. 20. oktober kl. 19.30, Krengerup Slot - entré 75 kr.
Orkesterkoncerter:
Fredag d. 21. oktober kl. 19.30, Valdemar Slot (billetter kan købes her) - entré 75 kr.
Lørdag d. 22. oktober kl. 11, Odense Koncerthus, Carl Nielsen Salen - GRATIS entré
Lørdag d. 22. oktober kl. 15.30, Arena Assens - entré 75 kr.
Program:
Det begyndte som et kursus for strygeorkester, men blev sidste år udvidet med træblæsere. I år er det dog kun for strygere igen - og en pianist og en accordionist, da der er tango på programmet :)
I år er dirigenten Morten Ryelund og Bjarke Mogensen er solist.
Som jeg har beskrevet i tidligere indlæg er det efter min mening et helt fantastisk koncept. Jeg har deltaget 3 gange før, og det har været meget inspirerende. Jeg synes især det at spille kammermusik er noget af det mest givende.
Her følger en oversigt over koncerterne:
Kammermusikkoncert
Torsdag d. 20. oktober kl. 19.30, Krengerup Slot - entré 75 kr.
Orkesterkoncerter:
Fredag d. 21. oktober kl. 19.30, Valdemar Slot (billetter kan købes her) - entré 75 kr.
Lørdag d. 22. oktober kl. 11, Odense Koncerthus, Carl Nielsen Salen - GRATIS entré
Lørdag d. 22. oktober kl. 15.30, Arena Assens - entré 75 kr.
Program:
- Carl Nielsen: Bøhmisk-dansk folkevise
- Peter Warlock: Capriol suite
- Astor Piazzolla: Tango Sensations (solist Bjarke Mogensen)
- Béla Bartók: Rumænske danse
- Leos Janacek: Suite for strygeorkester
- Jacob Gade: Tango Jalousie
tirsdag den 26. juli 2011
ferie-update
Idag er jeg ganske fortrøstningsfuld. For en gangs skyld. Fik øvet i morges, og kogt bønner til fryseren. Har været til sangtime, det var ganske godt, selvom føltes lidt som en psykolog-session. Jeg har nogle seriøse blokeringer mentalt, musikalsk, personligt, kunstnerisk, kropsligt, som jeg skal arbejde med...
Drikker friskmalet kaffe, åååh. stener alt muligt på youtube, modkraft, information, politiken, blogs, og i de tre selvudviklingsbøger, jeg lige har lånt på Valby bibliotek. ja, selvudvikling! jeg får det også dårligt af det ord. Men de lyder altså ok lige præcis de her bøger... mere om dem senere, hvis de kan gøre sig fortjent til lidt spalteplads.
Derudover har jeg endelig fået taget mig sammen til at lave noget træning. Løbetur i søndags, og styrketræning igår. Og det kan mærkes på kroppen! det er også ved at være et år siden sidst.. men der er ingen undskyldninger, når man har to fitnessrum i kælderen. glæder mig til at se fremskridt :)
Queer Festival i aften, yes! Endelig kan jeg få taget mig sammen til at komme afsted. Selvom jeg faktisk ikke tør... mest pga. nye mennesker, tøjkrise og identitet eller ikke-identitet.
Her er noget af det jeg arbejder på for tiden, det er simpelthen så lækkert :)
Jeg har nu haft ferie i snart to måneder, en måned tilbage. Det er vildt. Har ikke nået alt det jeg gerne ville, som sædvanligt. Men jeg er blevet meget bedre til at holde fri og lave ingenting, så det er da altid noget :) der kommer en update mere når ferien er slut, om fremskridt eller mangel på samme...
Noget af det bedste ved København om sommeren er alle de gratis koncerter. Der er orgelfestival Holmens Kirke og Helligåndskirken, så de næste uger skal jeg til orgelkoncert næsten hver dag. Derudover er der en masse andre gratis koncerter... og så skal jeg høre Shostakovich: 5. symfoni i Tivoli. Det glæder jeg mig rigtigt meget til!
Nyd sommeren!
En lille hilsen fra Fur, hvor jeg var i sidste uge. Udsigt til Limfjorden fra flyglet. Fantastisk!
Abonner på:
Opslag (Atom)
